Væksthusene skal hjælpe andre med at vokse - men kan ikke selv blive større
Det er umuligt at måle, hvor mange virksomheder, der har brug for væksthusenes hjælp. Men de, der benytter sig af den, klarer sig godt.
Væksthusene, der er sat på jorden for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at vokse, kan ironisk nok ikke selv vokse sig større, end de allerede er. Men de har heller ingen mulighed for at måle, hvor mange virksomheder, der har brug for hjælpen.
De fem centre, der er placeret i regionerne leverer ellers stærke tal i Erhvervsstyrelsens seneste evaluering af deres arbejde. Faktisk har de i 2014 opnået de bedste resultater nogensinde for små og mellemstore virksomheder.
Evalueringen viser, at de virksomheder, der benyttede sig af væksthusene i 2012 over en toårig periode frem til 2014 har haft en gennemsnitlig vækst i beskæftigelsen på 10,3 pct., øget omsætningen med 12,4 pct. og i gennemsnit fået eksporten til at stige med 15,5 pct. Men:
»Det er svært at vide, hvor stor en del af målgruppen, vi har fat i. Vi har ikke et tal på, hvor mange virksomheder, der går med vækst-ambitioner i maven, men ikke realiserer dem. For hvordan skal man egentlig måle det? Vores fokus har i stedet været på at forbedre produktet, væksthusene kan tilbyde dem, der henvender sig,« fortæller vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann.
Hvordan får man flere kunder til det produkt, man udbyder? Skal man udvide med flere produkter? Bør man få sig en bestyrelse? Og hvad med markedsføringen af det hele? Det er spørgsmål som disse, man som virksomhed bliver tilnyttet en konsulent i væksthuset for at få svar på. Her får man kortlagt de muligheder, man har og henvises herfra videre til folk, der kan hjælpe en med at nå de mål, man har sat.
Den proces kaldes for en vækstkortlægning, og i 2014 har væksthusene nået 2.124 af dem. Det er seks pct. over det opstillede mål for, hvad man i væksthusene har sat sig for at nå på et år.
Fra 2010 til 2012 6 pct. af virksomhederne i vækstlaget benyttet sig af væksthusene. Det tal er i 2014 steget til 12 pct., hvilket vil sige, at endnu flere af de voksende virksomheder kommer frem med hjælp fra vækstkonsulenterne i regionerne.
Hvor mange, der gør sig forhåbninger om at blive del af vækstlaget, ved væksthusene ikke. Det er ellers de virksomheder, de skal hjælpe.
»Vi vil ikke have dem, der klarer sig rigtigt godt i forvejen og hurtigt vokser. Det er ikke nødvendigvis dem, der skal være væksthusenes kunder. Vi vil i stedet have dem, der skubber på væksten. Og der er væksthusene også blevet bedre til at se, hvem der egentlig er de rigtige kunder at få ind,« fortæller Anders Hoffmann.
Man må dog forlade sig på, at virksomhederne selv opsøger hjælpen og ikke den anden vej rundt bliver opsøgt af væksthusene. Der er heller ikke plads til at nå flere alligevel.
»Vi vil gerne skabe mere omsætning, højere beskæftigelse og øge eksporten yderligere for de, der henvender sig i væksthusene. Men mængden af kunder er passende. Vi har et mål om at nå 2.000 vækstkortlægninger på et år, og i 2014 nåede væksthusene seks pct. over det opstillede mål. Så længe der ikke er ledige pladser i væksthuset, så handler det for om at skabe mest mulig vækst hos, der kommer til væksthusene. Hvis det så bliver så stor en succes, at der er kø uden for døren, så må man jo politisk tage stilling til, om der skal bevilges flere penge til væksthuesene, så de kan tage flere kunder ind. Men indtil videre er niveauet fint,« siger Anders Langhoff.
Lige sådan lyder det fra chefkonsulent i Dansk Industri Jes Lerche Ratzer:
»Der ligger et mål for væksthusene om, at de skal lave 2.000 vækstkortlægninger årligt. Og for os handler det om, at man lægger så meget kvalitet ind i de 2.000 som muligt, mere end at forsøge at udvide rammen for, hvor mange, der skal laves,« siger han.
Evalueringsrapporten vidner da også om, at de virksomheder, der har benyttet sig af rådgivningen i husene, klarer sig bedre. Set i forhold til kontrolgrupper har væksthusenes kunder samlet oplevet en mervækst på 1.300 job og 2,7 mia. kr. i omsætning i løbet af to år. Sådan en succes må man tage alvorlig og fremelske yderligere, lyder det fra erhvervsordfører Steen Gade (SF). Han er åben over for, at væksthusene når ud til endnu flere virksomheder.
»Resultaterne stemmer rigtigt godt overens med mine egne oplevelser fra, når jeg selv har besøgt væksthusene. Men vi er ikke kommet langt nok. Hvis vi sidder med en succes, så må vi gøre noget mere for, at den virkelig kan udvikle sig,« siger han.
Husene blev i oprettet i 2007 som led i en aftale mellem KL og Erhversstyrelsen.
