Fortsæt til indhold

Her er de 10 mest populære virksomheder i verden

Én dansk virksomhed sniger sig med på listen over virksomheder med de bedste omdømmer.

Erhverv

Et godt omdømme er vigtigt, hvis en virksomhed skal have succes. Og nogle virksomheder er bare langt bedre til det med at brande sig selv end andre.

»De virksomheder, der formår at engagere sig og have en dialog med brugerne på tværs af markeder, er dem, der får et ekstra nøk på omdømme-skalaen. Produkt og service er klart stadig det vigtigste parameter, for folk skal have en fornemmelse af, at de får kvalitet og værdi for pengene. Men de seneste år er governance, der handler om hvorvidt virksomheden drives ansvarsfuldt, handler etisk korrekt og er åben, blevet langt vigtigere,« siger Kasper Ulf Nielsen, der er partner i analysevirksomheden Reputation Institute.

Reputation Institue har netop lavet en opgørelse over, hvor gode omdømmer en lang række virksomheder har blandt forbrugerne i 15 lande. Udover hvordan de ser på virksomhedens produkt, er forbrugernne også spurgt til hvilke virksomheder, de mener, der er førende inden for at drive virksomheden etisk korrekt, have engagerede medarbejdere, der behandles godt, og hvorvidt virksomheden spiller en aktiv rolle i samfundet.

De 10 bedste virksomheder til det er:

1. BMW er gået to pladser op i forhold til sidste år, da virksomheden lå på en delt tredjeplads sammen med Rolex.

2. Google har bevæget sig en plads ned i forhold til sidste år, da virksomheden delte førstepladsen med Disney.

3. Daimler klarer sig i år væsentligt bedre end i samme undersøgelse sidste år, da bilproducenten lå på en ottende plads.

4. Rolex er hoppet en enkelt plads ned fra en delt tredjeplads sidste år.

5. Lego er den eneste danske virksomhed på listens top ti. Legetøjsgiganten klarer sig i år fire placeringer bedre, sidste år lå Lego nemlig på en niende plads i samme undersøgelse.

6. Disney har mistet en del af sit omdømme i forhold til de andre topvirksomheder. I fjor blev det nemlig til en delt førsteplads for Disney.

7: Canon har flyttet sig en enkelt plads ned i forhold til undersøgelsen for et år siden.

8: Apple er også rykket en enkelt plads ned af listen fra en syvendeplads.

9: Sony klarer sig i år fire pladser dårligere end i fjor, da virksomheden præsterede en femteplads.

10: Intel er efter tre års fravær lige akkurat tilbage i top 10 over virksomheder med de bedste omdømmer.

Artiklens emner
Sony
Apple