Fortsæt til indhold

Miljøministeren: Aktionærer bør tage ansvar for Harboøre-forurening

Det ville klæde de aktionærer, der står til at tjene på salget af kemikalievirksomheden Cheminova at betale en del af regningen for den forurening, virksomheden har forårsaget på Harboøre Tange.

Erhverv
/ritzau/

Det ville klæde de aktionærer, der står til at tjene på salget af kemikalievirksomheden Cheminova at betale en del af regningen for den forurening, virksomheden har forårsaget på Harboøre Tange.

Også selv om virksomheden har rettens ord for, at den ikke er juridisk ansvarlig for forureningen.

Sådan lyder budskabet fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) op til den generalforsamling i Auriga Industries, hvor aktionærerne skal tage stilling til et forslag om at lade 125 millioner kroner indgå i en fond, der skal støtte oprensning af giftdepotet.

- Det er rigtigt, at det ikke har været muligt at placere et juridisk ansvar, men der er ikke nogen tvivl om, at det er Cheminova, der er skyld i forureningen derude.

- Derfor synes jeg, det vil være en flot gestus, hvis man fra generalforsamlingens side påtager sig et ansvar.

Artiklens emner
Auriga Industries
Cheminova