Finansmarkedet venter en lang græsk sommer
Der går måneder, før verden ved, om Grækenland bliver i euroen. Imod taler, at politikerne fortsat nægter at gennemføre skrappe refomer. For taler, at befolkningen vil blive.
De græske politikere skal nok formå endnu engang at ride stormen af i deres punkterede gummibåd og med gråd og blødende knæ få sikret også næste pose penge til at betale både afdrag og de offentligt ansatte.
Men i de næste mange måneder vil de europæiske lande være tvunget til at bruge betydeligt mere tid på forhandlingerne om den græske økonomi end at fejre den måske spirende økonomiske vækst.
Det har analytikerne indstillet sig på efter endnu et europæisk topmøde i weekenden og endnu en omgang tindrende forvirrende udlægninger af resultatet.
»Jeg sætter fortsat en 50/50 pct. chance for, at de kan blive i euroen. Men det er mest fordi, det ikke giver mening ikke at nå en aftale,« siger Ulrik cheføkonom i Nykredit og en af de utrættelige iagttagere af græsk økonomi.
Den netop forgangne weekend var endnu en skæbne-een af slagsen, hvor de europæiske forhandlere og Grækenland med IMF på sidelinjen skulle blive enige om betingelserne for endnu en frigivelse af livgivende penge til den græske regering.
»Også denne gang var der vidt forskellige meldinger. De græske politikere melder om fremskridt, og de var fortrøstningsfulde, mens de europæiske talsmænd siger, jo, grækerne rykker sig en smule, men der er et godt stykke vej, før vi når en aftale,« opsummerer Tina Winther Frandsen, seniorøkonom fra Jyske Bank.
Det er mildt sagt en akut situation. I denne uge skal Grækenland betale 200 mio. euro til den internationale valutafond IMF. i Næste uge forfalder 770 mio. euro. Det kræver, at landet får adgang til nogle penge, som Grækenland ikke selv har men håber at få lov at låne af den europæiske centralbank ECB.
Alternativt taler man om muligheden for et såkaldt "hair cut", dvs. at man slår en streg over en del af den græske statsgæld. Men det ville gøre det meget vanskeligt for Grækenland i fremtiden af låne penge, hvis kreditorerne ved, at de ikke kan regne med at få deres penge igen.
Samtidig er der løbende udmeldinger fra de græske politikere, der lover den græske befolkning, at der ikke vil blive skåret ned på bestemte område. Men reformer, hvor man reducerer de græske udgifter, er netop, hvad eurolandene og IMF kræver.
»Grundlæggende kan Grækenland ikke stå på egne ben. Den pakke, de håber at få, er blot et enkelt hul, der lukkes. De har en enorm gæld, som ikke er holdbar med den nuværende vækst og de nuværende afbetalingsbetingelser,« siger Tina Winther Frandsen, som derfor tror, at vi skal hen omkring årsskiftet, før der kan være en mere langvarig løsning på plads.
Begge analytikere har svært ved at se, at euro-landene eller IMF bøjer meget af over for Grækenland, der dermed er nødt til at levere nogle tydelige reformer.
»IMF er inde i forhandlingerne, fordi eurolandene har vist sig at have ryggrad som en regnorm. Men ingen andre lande har af IMF fået så meget hjælp til et genopretningsprogram, og de er allerede i store problemer i forhold til deres omdømme. IMF kan ikke tillade sig at bøje af over for Grækenland,« siger Ulrik Bie.
En væsentlig grund til at begge de danske økonomer tror, at det godt kan ende med, at grækerne bliver i euroen, er den græske befolkning.
»Meningsmålingerne har bevæget sig ganske meget, og nu mener et stort flertal, at landet skal indgå en aftale. Befolkningen ser altså ud til at være indstillet på at skulle gennemføre nogle skrappe reformer,« siger Ulrik Bie.
Men det er også givet, at eurolandene og ECB og IMF har en plan B.
»Jeg tror, de reelt fortsat arbejder på at finde en løsnign. Men de er også nødt til at forberede sig på, at Grækenland kan ryge ud af euroen. Men så er de store konsekvenser uoverskuelige, for man har aldrig set et land forlade euroen, og man ved ikke, hvordan den græske befolkning i givet fald vil reagere,« siger Tina Winther Frandsen.

