Dansk Erhverv gider ikke flere finurlige afgifter

Regeringen har med skatteminister Benny Engelbrecht (S) i spidsen valgt at droppe den omdiskuterede reklameafgift, og det er en beslutning, man hilser velkommen med smil hos Dansk Erhverv.

»Det er rigtigt at droppe reklameafgiften. De danske virksomheder skal kunne levere vækst og arbejdspladser, og det fremmer man ikke ved at indføre nye afgifter, som øger omkostningerne, hæver priserne, mindsker prisgennemsigtigheden og skævvrider konkurrencen,” siger Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Reklameafgiften skulle være trådt i kraft for to år siden, men nu er planerne gemt væk, inden de blev foldet ud. Det var ellers meningen, at afgiften skulle give en miljøgevinst.

Men ifølge Dansk Erhverv har det hele tiden været meget uklart, om der reelt var en miljøgevinst at hente. Og samtidig har virkeligheden indhentet reklameafgiften, da der allerede er en tydelig bevægelse i gang mod mindre mængde tilbudsaviser og stigende brug af andre medieformer, skriver erhvervsorganisationen.

Droppet af reklameafgiften er også en sejr for Grafisk Arbejdsgiverforening, som repræsenterer den mest påvirkede branche, når det kommer til reklameafgiften.

Ifølge foreningens direktør redder droppet 600 arbejdspladser.

”Jeg er meget glad på branchens vegne. Det er utrolig positivt, at regeringen har lyttet til kritikken og nu er klar til at skrotte en afgift, der ikke her nogen dokumenteret miljøeffekt, og som ville have kostet 600 industrijob, hvis den blev ført ud i virkeligheden,” siger den grafiske branches talsmand, Thomas Torp, der er administrerende direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos melder sig også i det begejstrede kor. Han er dog ikke tilfreds med den måde, regeringen vælger at finansiere afgiftdroppet, nemlig med højere tobaksafgifter.

»Højere tobaksafgifter vil medføre øget grænsehandel, selvom Skatteministeriet ikke vurderer effekten så stor som tidligere antaget. Jeg bemærker mig, at skatteforhøjelsen umiddelbart giver 800 mio. kr. Men efter adfærdseffekter mv., så er provenuet skrumpet til kun 185 mio. kr. I stedet burde man finde de 0,2 mia. kr. på det store offentlige udgiftsbudget på over 1.000 mia. kr. F.eks. kunne man finansiere fjernelsen af reklameafgiften med 400 færre offentligt ansatte i 2016 via naturlig afgang. Det ville frigøre arbejdskraft til den private sektor", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos

Markedschefen i Dansk Erhverv opfordrer regeringen til, at den i fremtiden holder igen med nye afgifter, som alligevel ikke påviseligt gavner.

”Det er ikke nemt at blive ved med at opfinde og implementere nye finurlige afgifter. Politikerne bør overveje om ikke Danmark er nået til det punkt, hvor mulighederne for nye finurlige afgifter efterhånden er udtømt,” siger Lotte Engbæk Larsen.