Amerikanske firmaer har skyhøje opsparinger uden for USA
Amerikanske skatteforhold og den svage globale økonomi afholder amerikanske selskaber fra at føre kontante beholdninger i udlandet ind i USA eller at bruge dem til investeringer.
Det skriver Financial Times.
Ny analyse viser, at de fem store amerikanske selskaber Apple, Microsoft, Google, Pfizer og Cisco samlet har næsten 500 mia. dollar stående kontant i udlandet, hvilket svarer til en tredjedel af, hvad amerikanske selskaber har stående uden for USA.
- Der har været begrænset udvikling mod reformering af selskabsskatten, der kunne give amerikanske selskaber incitament til at hive udenlandske opsparinger hjem permanent, udtaler Richard Lane fra Moody's Investor Service, der står bag analysen.
Desuden har billige muligheder for at låne forbeholdt selskaber fra at bruge af deres udenlandske beholdninger. Disse omstændigheder kan ændres, og aktivistiske aktionærer presser store selskaber til at give dem værdi i form af udbytte og aktietilbagekøb.
Analysen fra Moody's viser, at selskabers kontante beholdninger er steget 4 pct. det sidste år, og at samlet står 64 pct. af opsparingerne uden for USA, der svarer til 1,5 tusinde mia. dollar.
ritzau FINANS