Nu går landbruget efter den afgørende sejr over staten

Danske landmænd vandt forleden en vigtig principsejr over staten i den såkaldte randzonesag. Tirsdag indledes en sag, som har langt, langt større betydning for landbruget.

Randzonesagen handlede om, at staten ville forbyde landmændene at dyrke jorden i 10 meter brede zoner langs vandløbene.  I den sag var dyrkningen af op til 50.000 hektar landbrugsjord i spil.

I den sag, som indledes tirsdag ved Vestre Landsret i Viborg, er det dyrkningen af det samlede danske landbrugsareal - i alt 2.600.000 hektar - der er i spil.

De danske landmænd har siden vedtagelsen af de første vandmiljøplaner i 1990'erne været underlagt særregler for brugen af gødning. Særreglerne indebærer, at landmændene ikke må give kornet den mængde gødning, som planterne har brug for, hvis de skal udvikle sig optimalt. Efter en række stramninger er status, at landmændene nu må anvende omkring 80 pct. af den mængde gødning, som det ville være økonomisk optimalt at anvende.

Denne undergødskning har medført, at kvaliteten af dansk korn har været støt faldende gennem mange år. Således var 2014-høsten den dårligste nogensinde med en proteinprocent på blot 8,4. Inden de danske særregler blev vedtaget, indeholdt dansk korn typisk omkring 11 pct. protein.

Den faldende kvalitet betyder, at størstedelen af det danske korn i dag kun er egnet til svinefoder, hvis det iblandes store mængder koncentreret protein i form af sojaskrå, som importeres fra Sydamerika.

Syd for grænsen i Schleswig-Holstein har landmændene fastholdt en uændret proteinprocent og har samtidig øget udbytterne mere end danske landmænd.

De danske særregler medfører tab i milliardklassen for de danske landmænd, som høster mindre udbytter og ringere kvaliteter end konkurrenterne i nabolandene.

Derfor har landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug - som også stod bag randzonesagen - stævnet staten for at få de danske gødningsregler kendt ugyldige. Organisationen betegner selv sagen som »århundredets vigtigste« for erhvervet.

Det første vigtige stridspunkt, der skal afklares er, hvorvidt Bæredygtigt Landbrug, BL, får medhold i et krav om, at sagen skal have »opsættende virkning«. Det vil medføre, at de nuværende danske særregler for landmændenes brug af gødning, skal annulleres, mens sagen verserer.

»Vi håber på en hurtig afklaring, så vi kan nå at give markerne lidt ekstra gødning, inden denne vækstsæson slutter. Efter flere årtiers undergødskning minder vores jord efterhånden om det, man så i Østeuropa, da kommunismen faldt. Jorden er mange steder helt udpint, og det er blevet særligt synligt de seneste år, hvor kvaliteten af det korn, vi høster, er forringet meget hurtigt,« siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for BL.

Han mener, at der ikke er grund til at frygte for en negativ miljøeffekt, hvis landmændene får lov at anvende mere gødning.

»Landmændene vil under ingen omstændigheder anvende mere gødning, end planterne kan optage. Det ville være dårligt landmandsskab og spild af penge.«

Landmænd fra hele Jylland vil i løbet af mandag og tirsdag slutte sig til en konvoj af traktorer, som bevæger sig op gennem landet med mål i Viborg, hvor retssagen indledes.

Landmand Jørgen Jørgensen er med på traktor hele vejen fra Als.

»Udfaldet af denne sag er fuldstændig afgørende for vores fremtidsmuligheder. Kvaliteten af det korn, jeg høster, er styrtdykket, siden jeg overtog gården i 2007. Jeg driver 350 hektar og taber årligt i omegnen af 1 mio. kr. alene på grund af de danske gødningsregler. Samtidig forringer reglerne værdien af min jord, hvilket svækker bedriftens soliditet og betyder, at det bliver både dyrere og vanskeligere at låne penge,« forklarer Jørgen Jørgensen.