Ekspert: Landbruget vinder sagen

Det er indlysende, at de danske særregler, som begrænser landmændenes brug af gødning, er i strid med EU-retten.

Det vurderer professor, dr. jur. Peter Pagh, der er ekspert i EU-ret. Han indikerer dermed, at de danske landmænd har gode muligheder for at vinde den retssag mod staten, som indledes i dag.

I retssagen har landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, BL, stævnet staten med påstand om, at de danske særregler for landmændenes brug af gødning er ulovlige.

De danske regler indebærer, at landmændene maksimalt må gøde omkring 20 pct. under det såkaldte "økonomiske optimum".

Den danske metode medfører dermed, at landmændene kun må anvende 80 kilo gødning, når det egentlig ville være økonomisk optimalt at anvende 100 kilo.

Reglen har haft som konsekvens, at landbrugsjorden i Danmark gennem 25 år langsomt er blevet udpint. Det har reduceret størrelsen af høsten med omkring 1,3 mio. tons og medført, at kvaliteten har været faldende og i 2014 nåede en historisk lavpunkt.

I Tyskland må landmændene anvende mere gødning (kvælstof), fordi man her har valgt at følge EU-reglerne, som fremgår af nitratdirektivet.

»Her fremgår det, at medlemslandene skal følge et økologisk balanceprincip, som sikrer, at der er ligevægt mellem, hvor meget kvælstof planterne optager, og hvor meget de tilføres. Landmændene må altså anvende den mængde gødning, planterne kan optage og ikke mere. I sager mod Holland og Belgien har EU-Domstolen meget klart afgjort, at medlemslandene ikke må fravige dette ligevægtsprincip,« fortæller professor Peter Pagh.

Han betegner det derfor som »helt oplagt«, at de danske gødningsregler, der bygger på anvendelsen af "det økonomiske optimum", er i strid med EU-retten.

»Når man læser direktivet og ser de domme, der allerede er på området, virker det indlysende, at de danske regler er i strid med EU-retten. EU-reglerne tager udgangspunkt i planternes biologi, jordbundsforhold mm. for at sikre en balance mellem tilførsler og fraførsler af kvælstof. Danmark har valgt en helt anden metode, som tager udgangspunkt i beregninger af den økonomisk optimale kvælstoftildeling. Vi anvender dermed en helt anden regnestok end den, EU siger, vi skal bruge,« forklarer Peter Pagh.

Han påpeger, at det danske "økonomiske optimum" kan svinge fra år til år afhængig af prisen på blandt andet korn og gødning. EU's ligevægtsprincip stræber hele tiden mod at skabe en balance mellem planternes kvælstofbehov og landmændenes kvælstoftilførsler.

»Den danske metode afviger så fundamentalt fra EU-reglerne, at det er svært at se, hvordan det skulle være muligt at forsvare den,« siger Peter Pagh, som allerede i 2008 - 2009 påpegede, at de danske regler på området ikke var i overensstemmelse med EU-retten.

Regeringen har imidlertid forsvaret de danske særregler. Da BL i 2013 annoncerede sagsanlægget mod staten - som i denne sammenhæng er fødevareministeriet - lød svaret fra daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S):

»Jeg står inde for Fødevareministeriets regulering af området. Jeg er overbevist om, at vi gør det på den rigtige måde. Hvis domstolen skulle mene noget andet, må vi naturligvis rette ind, men det har jeg ingen forventning om«.

Peter Pagh understreger, at de danske politikere gerne må beslutte, at landbruget skal anvende mindre gødning, end EU-reglerne tillader. Pointen er blot, at beregningen af gødningsforbruget skal følge anvisningerne i EU's nitratdirektiv - dvs. ligevægtsprincippet. Danmark må ikke indføre sin helt egen regnemetode, påpeger Peter Pagh.

V, K og DF har udstedt klare løfter om, at den politisk bestemte undergødskning af danske marker bliver afviklet over en årrække, hvis blå blok vinder det kommende valg.