Fortsæt til indhold

Varmt vejr luner hos Home Depot

Amerikanske Home Depot har nydt godt af det varme vejr i første kvartal, og byggemarkedskæden overgår markedets forventninger til præstationen i begyndelsen af året.

Erhverv
ritzau FINANS

Amerikanske Home Depot har nydt godt af det varme vejr i første kvartal, og byggemarkedskæden overgår markedets forventninger til præstationen i begyndelsen af året.

Stigende boligpriser og byggeaktivitet betød et resultat per aktie på 1,16 dollar i årets tre første måneder mod ventet 1,15 dollar ifølge Bloomberg.

- Vi havde en stærkere start på året end ventet, da vi oplevede et mere normalt forår på tværs af landet og en fortsat bedring i det amerikanske boligmarked, siger CEO Craig Menear i forbindelse med fremlæggelsen af Home Depots regnskab.

Selskabet løfter i samme ombæring forventninger til hele året, der nu lyder på et resultat per aktie på 5,24-5,27 dollar mod tidligere op til 5,17 dollar per aktie.

Det skyldes dog også, at en skattesag er faldet fordelagtigt ud for byggemarkedskæden, og aktien falder i formarkedet knap 1,4 pct.

Artiklens emner
Home Depot