Nu kommer panten på tyske dåseøl og sodavand

De fleste, der har sat deres ben i en af de bugnende grænsebutikker lige syd for den dansk-tyske grænse, ved, at man sjældent kommer derfra med et tomt bagagerum.

Men fra 2018 kan det være, at købelysten bliver dæmpet en smule.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har nemlig indgået en aftale med den tyske delstatsregering i Slesvig-Holsten om at indføre pant på tyske dåsebajer og -sodavand.

Fremover skal det ikke længere være muligt at købe dåser syd for grænsen uden at betale pant. Planen er, at danskere – ikke eksempelvis svenskere eller nordmænd – skal betale panten plus en tysk moms. Konkret skal man betale dansk pant på én krone eller tysk pant på 1,85 kroner på almindelige dåser i grænsehandlen. Derudover skal man betale tysk moms på 19 øre pr. dåse.

Den danske pant kan man få retur i danske supermarkeder, helt som man kender det fra det eksisterende system, men den tyske moms på de 19 øre pr. dåse får man ikke tilbage.

Aftalen bakkes op af SF og Enhedslisten, men ikke af delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor den derfor i første omgang ikke kommer til at gælde.

Formålet med aftalen er at spare miljøet for de tusindvis af dåser, der hvert år bliver smidt i naturen, understreger miljøministeren. Hun lægger vægt på, at der stadig vil være en økonomisk gevinst ved at køre over grænsen for at hente øl og sodavand. Ifølge regeringen vil en ramme øl stadig være mindst 35 kroner billigere i grænsehandlen end i Danmark, og en dåseøl vil stadig koste mindst halvanden krone mindre end herhjemme.

Den nye pant ventes at blive indført i 2018, når det danske retursystem er blevet udbygget til at kunne tage imod de mange tyske dåser.

Kirsten Brosbøl beskriver pantaftalen som et sandt Kinder-æg:

"For det første løser den et stort miljøproblem i Danmark, for det andet vil vi stadig have en gevinst ved at køre ned over grænsen, og for det tredje vil vi få flyttet noget handel tilbage til Danmark til glæde for vækst og arbejdspladser her i Danmark," siger hun.

De Samvirkende Købmænd er begejstrede for aftalen, som de er overbeviste om, vil gavne danske butikker og detailhandel.

"Det er en rigtig glædelig dag for os i dag. Det er noget, som skiftende ministre har kæmpet for de sidste ti år. Nu har vi lavet et pantsystem, der er ens på den danske og tyske side af grænsen," vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen.

Ifølge Hans Chr. Schmidt, gruppeformand for Venstre og tidligere miljøminister, er der dog store problemer med aftalen:

”Jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke fik fortalt, hvad den her aftale i virkeligheden handler om. For sandheden er, at det jo ikke er alle danskere, der skal betale den her pant: Dem, der sejler over og handler i Mecklenburg-Vorpommern (Gedser-Rostock, red.) skal ikke betale den, fordi delstaten har sagt nej. Mens Slesvig Holsten har sagt ja. Det betyder, at er man på Sjælland kan man blive fri, mens man – hvis man kommer fra Jylland – skal betale panten. Det giver ingen mening at gøre det sådan,” siger han.

Hvis Venstre kommer til magten efter det kommende valg, vil I så kaste aftalen i papirkurven?

”Det er vi nødt til at gå ind og få juridisk vurderet. Jeg vil tro, at når man har lavet sådan noget for dansk side, så er skaden sket. Fordi så indretter man sig økonomisk på de nye ting, og de bliver en kæmpe økonomisk regning, hvis man løber fra det hele igen,” siger Hans Chr. Schmidt.

De Konservatives skatte- og finansordfører Mike Legarth mener, at pantaftalen er ”noget makværk”.

"Vi vil ikke være med til at gøre det dyrere at være forbruger. Vi arbejder på at det skal være billigere at være dansk forbruger," siger han.

Om muligt vil Dansk Folkeparti have panten skrottet, hvis blå blok vinder det nært forestående folketingsvalg.

"Det er ren og skær diskrimination af danske statsborgere med rødbedefarvet pas. De kommer til at betale pant ved grænsen, og de får ikke engang det fulde beløb retur," siger miljøordfører Pia Adelsteen, som ryster på hovedet over, at der kommer til at gælde tre typer pantsystem i grænsebutikkerne - en tysk pant primært for tyskere, en dansk pant for danskere og ingen pant for eksempelvis svenskere.

"Den aftale bør slet ikke finde sted," siger Pia Adelsteen.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bliver der årligt indsamlet omkring 94.000 dåser uden pant i den danske natur. Foreningen har derfor længe håbet på en pantaftale, der kan dæmme op for miljøsvineriet.

"Det ligner den aftale, vi har håbet på. Nu skal vi se den foldet ud. Men det er den gensidige anerkendelse af pant, som vi har arbejdet på i 20 år," siger Christian Poll, miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Det er svært at sætte præcise tal på miljøgevinsten, men ifølge Christian Poll er netop pant et af de stærkeste virkemidler til at få folk til at returnere dåserne.

"Når vi hvert år holder affaldsindsamling i Danmark finder vi tusindvis af dåser og flasker, og langt størstedelen er uden pant. Så er der derudover transporten: når folk i mindre grad tager bilen fra Silkeborg og ned over grænsen for at købe sodavand i store mængder, men køber det hjemme i Silkeborg – så er der også en kæmpe miljøeffekt der."

Danskerne køber hvert år flere 600 millioner dåser i grænsehandlen.