Fortsæt til indhold

Top 10: Her er de største luksusbrands i verden

Louis Vuitton topper listen som verdens mest værdifulde luksusbrand – se listen her.

Erhverv

Med en brandværdi på godt 180 mia. kroner stikker Louis Vuitton af i toppen af virksomheder, der producerer luksusprodukter til forbrugerne. Det viser en analyse, der er foretaget af analysehuset Millward Brown.

Siden starten af den globale finanskrise er nogle af de absolut største producenter af luksusvarer igen begyndt at se vækstrater.

Opbremsningen i salget var især forsaget af stagneret salg i Kina, Brasilien og Rusland, vurderes det i analysen.

Særligt Prada kom i klemme i Kina, hvor virksomheden havde satset stort på det asiatiske marked. En tredjedel af salget blev dengang genereret på det asiatiske kontinent.

Ifølge Millward Brown blev selskaberne blandt andet ramt af kinesisk antikorruptionslovgivning, der regulerede, hvor store gaver kineserne måtte give til ansatte og offentlige repræsentanter.

Men nu er der altså igen gang i kasseapparaterne hos visse af selskaberne på listen, også på helt nye markeder, som har fået øjnene op for de luksuriøse goder. Heriblandt Mexico, Tyrkiet og Nigeria.

Louis Vuitton hører under selskabet LVMH Group, der er en sammensmeltning af modehuset Luis Vuitton og champagne- og cognacproducenten Moët & Chandon.

Kilde: Millward Brown.

Artiklens emner
Prada