Når kaffen er bæredygtig vil de unge være med
Peter Larsen Kaffe satsede på fairtrade, før det kom på mode. Nye produkter og kvalitet har sikret selskabet en voksende niche i Danmark. Koldbrygget kaffe og iskaffe er de nyeste produkter.
Duften af kaffe fornemmes allerede når bildøren åbnes på gæsteparkeringen hos Peter Larsen Kaffe. Den bliver endnu mere nærværende, når glasdørene til hovedkvarteret i Viborg åbnes. De gamle, smukke og blankpolerede kaffemøller i receptionen understreger, at vi er kommet til et mekka for den mørke drik, som hver dansker synker knap 4 kopper af om dagen.


