Vestas gav luksusferie til indisk skandalepartner
Vestas' indiske samarbejdspartner RRB Energy var en særdeles dyr samarbejdspartner i flere henseender.
Udover at samarbejdet udviklede sig til en regulær skandale og førte til fyringen af finansdirektør Henrik Nørremark, blev selskabets administrerende direktør, Rakesh Bakshi, ad flere omgange særdeles luksuriøst forplejet på Vestas'regning
Det skriver Børsen.
Bagmandspolitiets rapport fra en afhøring af forhenværende topchef Ditlev Engel afslører, at Vestas blandt andet betalte for tre ugers ferie til Frankrig, Danmark og Norge, som kostede omkring 700.000 kr.
- Beløbet - cirka. 700.000 kr. for tre uger - var alt for højt, og Vestas holder generelt fanen højt, hvad den slags angår. Det var en adfærd, der er beskrevet i Vestas' "Code of Conduct", forklarede Ditlev Engel til Bagmandspolitiet ifølge Børsen.
Bakshis familie blev på ferien fragtet rundt i limousine og nød desuden godt af både privatfly, luksusyacht og private kokke.
Ditlev Engel ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

