»Grækenland er det forkælede barn i Europa«

Mareridt, forkælelse og flugt. Det var nogle af de emner, som de demonstrerende grækere italesatte på Syntagma-pladsen foran det græske parlament kort før midnat. Tusindvis af grækere var samlet på pladsen i Athen i timerne, før Grækenland overskred tidsfristen for at afdrage de godt 1,5 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF).

Jyllands-Postens udsendte i Grækenland, Solveig Gram Jensen, fortæller her, hvordan de grækere, der er for euroen og EU's hjælpepakke, ser på den tilspidsede situation.

Hvad siger grækerne på pladsen om situationen?

»De siger, at de for guds skyld vil blive i euroen. De kan ikke se nogen anden udvej. De er samtidig bange for, hvad den siddende regering, som de ikke har stemt på, kan finde på. En kvinde - Christina Louisa Mavroudi, som arbejder i et reklamebureau, siger, at for hende er det hele et mareridt. Udsigten til at forlade euroen skræmmer dem.«

Hvordan opfattede hun krisen?

»Hun er meget bekymret for, hvordan det skal gå. Hvis hun havde været europæer, så ville hun ikke give Grækenland mere hjælp. Grækenland har fået så meget hjælp og er det forkælede barn i Europa, sagde hun. Grækenland har ikke gjort, hvad de skulle ved at gennemføre reformer, så nu må landet betale den pris, det koster.«

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hvad sagde de andre på pladsen?

»Jeg har talt med nogle unge studerende, som læser økonomi, og de vil gerne forlade Grækenland, da de ikke ser noget formål med at blive. Den ene vil til Canada, den anden vil til New York og den tredje er i gang med at undersøge, hvor han vil hen. Mange af de unge vil gerne væk, mens de, der vælger at blive, bliver pga. familien.«

Hvordan er mulighederne for at komme væk fra Grækenland?

»Det er et spørgsmål om midler. Det kræver kapital, så dem, der kan, gør det.«

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hvordan er stemningen på pladsen i forhold til afstemningen på søndag?

»De frygter, at det bliver et nej - og så ser de meget sort på det hele. De føler, at det vil sætte dem tilbage, og at de mister sikkerhed. De føler sig beskyttet af euroen. Det er tydeligt at se, at det er ansatte i den private sektor, der ønsker at blive i euroen, mens offentlige ansatte vil ud. Man kan også stille det skarpt op: Dem, der har penge, vil blive, mens dem, der ikke har, vil ud. De har ikke meget at miste og håber på noget bedre.«