Fortsæt til indhold

Vodafone slår analytikerne efter europæisk bedring

Det britiske teleselskab Vodafone, der er et af verdens største inden for sin branche, har i seneste kvartal haft en større omsætning på serviceløsninger end analytikerne i markedet havde ventet.

Erhverv
Ritzau Finans

Det rapporterer Bloomberg News.

Salgsopdateringen viser, at selskabets serviceomsætning, som er de penge, Vodafone blandt andet får fra kundetrafikken på sit netværk, steg 0,8 pct. i første kvartal af regnskabsåret 2015/16.

Det var dermed bedre end analytikernes estimat på 0,5 pct. ifølge Bloomberg News.

Den positive overraskelse kommer især fra en bedring i selskabets europæiske forretning, der er begyndt at komme på benene igen efter flere års tilbagegang.

Torsdag lukkede Vodafone-aktien 0,3 pct. lavere på børsen i London.

Artiklens emner
Vodafone