Erhverv

86 pct. af mælkebedrifterne har underskud

Dramatiske prisfald på mælk forværrer landbrugskrisen. 86 pct. af mælkeproducenterne har nu likviditetsunderskud. Landbrugets økonomer advarer om risiko for faldende mælkeproduktion.

Artiklens øverste billede
Pengene fosser ud af de danske mælkebedrifter. 86 pct. har nu underskud.

Pengene fosser ud af de danske mælkebedrifter. Situationen er så alvorlig, at erhvervets egne økonomer nu for første gang advarer om, at Danmarks totale mælkeproduktion risikerer at falde.

Som følge af voldsomme internationale prisfald har Arla siden foråret 2014 sænket mælkeafregningen til landmændene med i alt 32 pct.

Den seneste nedsættelse af mælkeprisen træder i kraft på mandag, og Seges (tidligere Videncentret for Landbrug, red.) har gennemført beregninger, som viser, at prisen dermed er nede på et niveau, der efterlader 86 pct. af mælkeproducenterne med likviditetsunderskud.

Dvs., at de i forvejen stærkt gældsatte landmænd er nødt til at låne endnu flere penge i banken for kunne betale de løbende regninger.

Af de 3.257 mælkebedrifter er det nu 2.811, der har likviditetsunderskud. På halvdelen af bedrifterne er underskuddet på mindst 38 øre pr. produceret liter mælk. På 20 pct. af bedrifterne er underskuddet mindst 66 øre pr. liter.

Tallene er alarmerende, da de kommer i forlængelse af en krise, som - afbrudt af korte gode perioder - har varet siden 2009. Efter de mange hårde år kører en stor del af mælkebedrifterne på fælgene. Alle økonomiske reserver er udtømte, og bedrifterne nedslides hastigt, fordi der ikke er råd til at vedligeholde.

»Mange mælkeproducenter har siden 2009 klaret sig igennem de lange perioder med likviditetsunderskud ved at udskyde alle investeringer eller frasælge jord eller maskiner. Der er grænser for, hvor længe man kan køre sin gård på den måde, og mulighederne for at spare er efterhånden udtømte,« understreger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved Seges.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Han påpeger, at de aktuelle underskud betyder, at gælden vokser yderligere på mange bedrifter. Dermed stiger renteudgifterne, hvilket gør det endnu vanskeligere at skabe overskud.

»I en international sammenligning er de danske mælkeproducenter særdeles effektive, men de har også en relativt høj gæld og må arbejde under vanskelige rammevilkår i et land, hvor omkostningerne er meget høje. Derfor er der en betydelig risiko for, at den danske mælkeproduktion vil falde, hvis priserne gennem længere tid bliver på det nuværende meget lave niveau,« advarer Klaus Kaiser.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, L&F, betegner mælkeproducenternes situation som »dybt alvorlig«.

»For de landmænd, der har opbrugt deres økonomiske reserver og nedslidt deres bedrifter, er det særdeles alvorligt, at mælkeprisen nu falder voldsomt og udløser endnu en krise. Økonomien er så svækket på bedrifterne, at det er endnu vanskeligere end tidligere at gå i banken og få finansieret underskuddene,« siger Martin Merrild.

For de landmænd, der har opbrugt deres økonomiske reserver og nedslidt deres bedrifter, er det særdeles alvorligt, at mælkeprisen nu falder voldsomt og udløser endnu en krise.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Han understreger, at mange mælkeproducenter lige nu er under et enormt pres.

»En stor del af disse mennesker kan og vil simpelthen ikke give op. Gården er deres livsprojekt, og de vil kæmpe til de segner for at redde den.«

Selv om situationen lige nu er særdeles kritisk, advarer Martin Merrild mod at gå helt i sort:

»Sammenlignet med niveauet i resten af EU har de danske mælkeproducenter en produktivitet og effektivitet, som er helt i top. Alt tyder derfor på, at der også på den anden side af denne krise skal være en stor mælkesektor i Danmark. Sektorens relativt høje gæld er dog en udfordring.«

De meget lave mælkepriser har udløst et internationalt udskilningsløb, som de danske mælkeproducenter risikerer at tabe.

»Produktionen skal sænkes for at få priserne op, og der er stor risiko for, at det er i Danmark, der vil blive lukket mælkegårde. Vores egenkapitaler er slidt op, og det er vanskeligt at få finansieret de aktuelle underskud. Samtidig kan vi se, at nogle af vores konkurrenter i andre EU-lande hjælpes gennem krisen med statstilskud. Det skubber os endnu tættere på kanten,« vurderer Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.