Fortsæt til indhold

Deutsche Post afleverer skuffende kvartalspakke

Det tyske pakkeselskab Deutsche Post har tjent mindre i andet kvartal, end analytikerne havde forventet. Det skriver Bloomberg News.

Erhverv
Ritzau Finans

Selskabet melder, at det har præsteret et driftsresultat (EBIT) på 537 mio. euro mod 625,9 mio. euro, som var forventningen blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Også omsætningen for andet kvartal var med 14,7 mia. euro lavere end de af analytikerne ventede 14,9 mia. euro.

Samtidig sænker Deutsche Post forventningerne til selskabets driftsresultat for 2015 til 2,95-3,1 mia. euro, hvor det tidligere havde meldt om en forventning på 3,05-3,2 mia. euro.

Artiklens emner
Deutsche Post