Dansk erhvervsliv mødes flittigst med EU-Kommissionen
Det er i høj grad erhvervslivets interesser, der lyttes til, når EU-Kommissionen træffer beslutning.
Det er i høj grad erhvervslivets interesser, der lyttes til, når EU-Kommissionen træffer beslutning.
86 pct. af de møder, EU-Kommissionen holder med lobbyister fra Danmark, er med erhvervslivet, skriver Fagbladet 3F.
Den suveræne nummer ét er DI (Dansk Industri). Til gengæld står miljøorganisationer, fagforeninger og andre NGO'er fra civilsamfundet for blot seks pct.
Repræsentanter for dansk erhvervsliv mødes dermed 14 gange så ofte med EU-Kommissionen som organisationer fra civilsamfundet. Det dokumenterer organisationen Transparency International.
Tendensen er den samme for hele EU, selvom det for Danmarks vedkommende er endnu mere skævt, påpeger talsmand Daniel Freund fra Transparency International.
Han minder om, at formanden for Kommissionen Jean-Claude Juncker har lovet en rimelig balance i, hvem EU-toppen vil lytte til.
»Tallene her viser tydeligt, at Juncker bryder sit løfte. Det er ikke passende balance, når 86 pct. af møderne med danske lobbyister er fra erhvervslivet og det tilsvarende tal for hele EU er 75 pct.,« mener Daniel Freund.
I Bruxelles er der for tiden gang i de politiske forhandlinger om regulering af finanssektoren. Det skal forhindre en ny finanskrise. 90 pct. af Kommissionens møder om det emne foregår med bankerne og deres interesseorganisationer.
»Krisen blev udløst af finanssektoren. Men nu hvor vi spørger, hvad vi skal gøre ved det, er de eneste, de taler med de store banker, der skabte krisen i første omgang,« siger Daniel Freund.
Talsperson for Kommissionen Natasha Bertaud har ikke nogen forklaring på, hvorfor tre ud af fire af kommissionens møder er med erhvervslivet.
»Kommissionen laver ikke kvalitative eller kvantitative vurderinger eller bedømmelser af antallet af møder, de holder med forskellige organisationer. Alle har ret til at mødes med Kommissionen,« skriver Natasha Bertaud fra EU-Kommissionen.
/Ritzau/