Jysk magtkamp mellem JP/Politiken og Berlingske rinder ud

Når Berlingske Media næste år trækker sig helt ud af provinsen, forlader huset også en kampzone, der i de sidste to årtier har været central i konkurrencen mellem JP/Politikens Hus og Berlingske Media.

I midten af 1990erne overtog Berlingske hovedparten af Århus Stiftstidende, og en dyr aviskrig blev indledt med indtoget på Jyllands-Postens hjemmebane, hvor Jyllands-Posten svarede igen bl.a. med tilæggene JP/Aarhus og det nu nedlagte JP/København.

I de senere år er aviskrigen flyttet til ugeavismarkedet, ikke mindst i kraft af JP/Politikens Hus køb af en stribe ugeaviser i Syd- og Sønderjylland i 2011. Senest har huset oprustet med en weekendudgave i Østjylland og Aarhus.

Jysk Fynske Mediers opkøb af Berlingskes midtjyske dagblade ændrer måske ikke umiddelbart konkurrencesituationen lokalt, men markant i det bredere dagbladsmarked. Det mener professor ved CBS, Anker Brink Lund, der bl.a. står bag flere undersøgelser af det danske mediemarked, herunder "Mangfoldighed i dansk dagspresse - et publicistisk serviceeftersyn" fra 2013.

»Det er en konsolidering, der var nødvendig, og som kan skabe en højere grad af samarbejde om alt det, der ikke lige vedrører det redaktionelle indhold,« siger Anker Brink Lund.

»Konkurrenceforholdet mellem Berlingske og JP/Politikens Hus har gensidigt blokeret udviklingen i branchen. Det er i virkeligheden det vigtige i den seneste udvikling. En ting er, at der er lavet en stor fynsk-jysk spiller, men Berlingske har nu accepteret, at de er et københavnerbaseret bladhus i mindre størrelse,« siger Anker Brink Lund.

»JP/Politikens Hus har omvendt fravalgt at købe f.eks. Århus Stiftstidende og Århus Onsdag og har ladet Jysk Fynske købe det hele i stedet. Der ligger et signal i det om, at alle i branchen ønsker konkurrence om indholdet, men fred på de mere overordnede strategiske linjer.”

Han mener, at det især kan åbne døre for udviklingen af online-forretningen, som er branchens helt store udfordring:

»Konkurrencen har på mange måder blokeret for, at dagspressen udviklede holdbare bæredygtige løsninger på web, som kræver en konsolideret branche, der er enige om at lave et fælles kiosk-produkt, hvor du kan vælge fleksible pakke på tværs af bladtitler,« siger Anker Brink Lund.

»Man kan forestille sig, at det her opkøb giver mulighed for, at husene kan finde måder at bruge deres indhold og produkter mere intelligent.«

Hvad får dig til at tro, at konkurrenceforholdet bliver et andet mellem JP/Pol og Jysk Fynske?

»Tiden er en anden i dag, de personlige relationer er anderledes, og annoncemarkedet er nu et ganske andet. I gamle dage sagde man, at den, der vandt Aarhus-krigen, der lå der 100 mio. til dem, det tror jeg ikke på findes mere. Det er forpasset.«

»Det, der slås om, er de gratis ugeaviser, og der har Politiken og Berlingske drillet hinanden ved at gå ind i nogen af de jyske markeder. Men man har ikke drillet på Fyn. Hvis man skal tænke det her, så bliver der mulighed for at samarbejde på web og måske en mulighed for at dele markedet på distriktsblade og trykmarkedet.«

Hos Jysk Fynske Medier lægger adm. direktør Jesper Rosener også vægt på, at det er Berlingskes udgivelser, som koncernen overtager, ikke en forstærket kamp mod JP/Politikens Hus, selvom Jysk Fynske fra næste år nu også opererer på det østjyske marked.

Skærper det konkurrencen med JP/Politikens Hus, at I nu også er i Østjylland, hvor JP/Politikens Hus også udgiver ugeaviser?

»Der har været to ugeaviser i Aarhus før, og det er der fortsat. Jeg kan sige, at vi ønsker ikke at slås med nogen i det her marked, vi ønsker at samarbejde,« siger Jesper Rosener, der uddyber, at konkurrentbilledet er et andet i dag, end dengang printmarkedet blomstrede.

»Vores nærmeste konkurrent er mange. I de områder, vi udgiver ugeaviser i, er nærmeste den koncern, der udgiver den anden ugeavis, mens konkurrencebilledet digitalt er bredt i mediebranchen og f.eks. tæller Google og Facebook,« siger Jesper Rosener.

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, står man over for at skulle i gang med forskningsprojekt for Kulturstyrelsen, der bl.a. skal undersøge betydningen af fusioner på mediemarkedet. Flemming Tait Svith, der leder projektet, mener, at den seneste handel på markedet skaber en ny situation – ikke så meget fordi der byttes om på nummer to og tre i markedet, men fordi det for første gang er et regionalt mediehus, der indtager storebrorrollen og bliver toer.

»Gennem mange år har der været en centralisering af mediehusene, både nationalt og i lokalområderne, hvor mindre medier er blevet til større regionale. Men så vidt, jeg ved, er det er første gang, at det er et regionalt medie, der gennem opkøb bliver andenstørste på det nationale marked. På den måde er det en ny situation,« siger han.

Den styrke, som Jysk Fynske vil repræsentere fremover med en omsætning omkring 2 mia. kr., vil automatisk give koncernen en højere stemme.

»De bliver så store, at de kommer til at spille en anden rolle, end de lokale og regionale medier tidligere har gjort. Man kan næsten ikke forestille sig, at så stor en aktør ikke også får en anden rolle,« siger han.

»Man kan forestille sig, at de får journalistisk kraft sammenlignet med nogle af de nationale medier – at det sønderjyske og fynske område bliver mere synligt i det nationale billede, hvad enten det er deres ambition eller ej,« siger Flemming Svith.

Hvad det vil betyde for konkurrencesituationen, vil han ikke vurdere, men siger, at det alt andet lige giver koncernen mere råstyrke i forhold til andre konkurrenter:

»Der er formentlig altid et økonomisk incitament bag en fusion. Jo mere de kan samproducere, jo billigere bliver driften,« siger han.

»Samtidig kan fusionen måske også skabe muligheder for en mere kritisk lokaljournalistik, fordi det er muligt at skabe en større distance fra mediehus til lokalt placerede kilder.«

Jysk Fynske Mediers opkøb af Midtjyske Medier sker 1. januar, hvis ellers konkurrencemyndighederne velsigner ægteskabet mellem de to medievirksomheder.