RTX kommer med mindre opjustering
RTX opjusterer forventningerne til hele året i sit regnskab for tredje kvartal, der blev offentliggjort mandag eftermiddag.
- Omsætningsudviklingen i tredje kvartal er lidt bedre end de vurderinger, ledelsen lagde til grund for de opjusterede forventninger til helåret (fra marts, red.), skriver selskabet i regnskabet.
Selskabet forventer nu i 2014/15 at omsætte for 350 mio. kr., et driftsresultat (EBIT) på omkring 52 mio. kr., mens driftsresultatet (EBITDA) ventes at lande i den øvre ende af intervallet på 52-59 mio. kr. Tidligere ventede selskabet en omsætning på 340-345 mio. kr., mens driftsresultatet (EBITDA) var ventet at lande på 52-59 mio. kr. RTX regnede samtidig med et driftsresultat (EBIT) på 45-52 mio. kr.
Opjusteringen kommer på baggrund af en omsætning, der steg til 95,8 mio. kr. mod 75,3 mio. kr. i samme periode året før. Og det er en positiv udvikling i dollarkursen, der er årsag til fremgangen.
De to forretningsområder Enterprise & VoIP og Design Service realiserede en omsætningsfremgang på henholdsvis 24,1 pct. og 35,3 pct. i kvartalet, oplyser RTX.
Resultat af primær drift (EBIT) steg med små 6 mio. kr. og landede på 16,1 mio. kr. i kvartalet, der omfatter april, maj og juni. overskuddet efter skat blev på 14,7 mio. kr. mod 10,2 mio. kr. i samme periode sidste år.
Nøgletal RTX - Q3 2014/2015-2013/2014
| (mio. kr.) | Q3 2014/15 | Q3 2013/14 |
|---|---|---|
| Omsætning | 95,8 | 75,3 |
| EBIT | 16,1 | 10,3 |
| Resultat før skat | 14,7 | 10,2 |
| Nettoresultat | 14,7 | 10,2 |


