Fortsæt til indhold

Syv byggekartelsager ender i retten

Syv sager i det såkaldte københavnske byggekartel skal afgøres ved domstolene.

Erhverv
Kilde: Licitationen – Byggeriets Dagblad

Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Således lyder status efter, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har afsluttet sin efterforskning og vurdering af sagskomplekset.

De seneste par måneder har der været tre hængepartier i kartelsagen, som samlet har ført til sigtelser af 33 virksomheder fra det storkøbenhavnske område for at have overtrådt konkurrenceloven ved i forbindelse med licitationer at have udvekslet priser og i nogle tilfælde decideret aftalt, hvem der skulle have arbejdet.

Ingen af de tre sager har kunnet afgøres ved bødeforelæg. SØIK udarbejder derfor anklageskrift i de tre sager.

Det oplyser specialanklager ved SØIK Niels Kjærsgaard.

De tre tiltalte virksomheder er entreprenørvirksomheden Mogens V. Zeltner A/S, Farum, Hansen & Graversen Murermestre A/S, Hillerød, og murerfirmaet Nisgaard A/S, Kastrup. De fire andre tiltalte er Skou Gruppen A/S, Juul & Nielsen A/S, Dahl A/S og Handelsselskabet af 4.7.2011 A/S.