Industriens Pension tilfreds med første halvår
Meget er gået i den rigtige retning for Industriens Pension i første halvår af 2015.
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
- Der var medlemsfremgang, indbetalingerne var hele 241 mio. kr. højere end i samme periode sidste år, og trods turbulens på finansmarkederne i 2. kvartal er der samlet skabt et afkast på 5,8 pct. før skat, oplyser selskabet.
Direktøren er naturligt nok ganske tilfreds.
- Vi er tilfredse med udviklingen efter første halvår og venter de samlede indbetalinger vil lande på ca. 7 mia. kr. i 2015. Investeringsafkast blev 7,4 mia. kr., hvilket viser, at vi har en værdiskabende investeringsstrategi, der tilpasser sig udsvingene på finansmarkederne. Det er også kommet medlemmerne til gode i form af afkast på op til 7,6 pct. i markedsrenteproduktet, siger administrerende direktør Laila Mortensen.


