Dollargrinet er stivnet ude på gårdene

De seneste ugers kursfald på den amerikanske dollar øger presset på de kriseramte danske landmænd.

Kursfaldet reducerer værdien af alle de danske landbrugsvarer, der sælges på verdensmarkedet og betales med dollars.

Samtidig medfører en svagere dollar, at de amerikanske mejerier og slagterier får en stærkere konkurrenceevne og bedre kan vinde markedsandele på eksportmarkederne i blandt andet Asien.

»Svækkelsen af dollaren rammer dermed dansk landbrug og fødevareindustri både direkte og indirekte. Den direkte effekt skyldes, at en betydelig del af eksporten afregnes i dollars, som er blevet mindre værd målt i euro og kroner. Den indirekte effekt opstår, fordi en svagere dollar og en stærkere euro, betyder, at fødevarer fra Europa bliver dyrere ude på verdensmarkedet, mens amerikanske varer bliver billigere,« forklarer cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer.

I begyndelsen af 2015 tordnede dollarkursen ellers i vejret og var i flere perioder over 7 kr., men de seneste uger er den amerikanske valuta dykket til en kurs omkring 6,5 kr. Først på ugen var kursen kortvarigt endnu lavere.

»I første halvår af 2015 udgjorde dollarkursen et af de meget få lyspunkter for dansk landbrug og fødevareindustri. Dengang var styrkelsen af dollaren med til at forbedre vores konkurrenceevne og øge værdien af vores varer. Det lyspunkt er lige nu og her gået ud, og det er da - sagt på jysk - træls, for situationen er mildest talt vanskelig nok i forvejen,« konstaterer Thomas Søby.

Han henviser til, at priserne på mælk og svinekød er styrtdykket, fordi markederne er overforsynede efter Ruslands boykot og en voldsom opbremsning i Kinas import. Mælkepriserne er nu så lave, at 86 pct. af de danske mælkeproducenter har underskud.

En faldende dollarkurs forstærker presset på indtjeningen hos de europæiske mejerier og slagterier, som reagerer ved at sænke den betaling, landmændene får for mælken og grisene.

Effekten af den lavere dollarkurs rammer også kornprisen meget hurtigt og direkte.

»Prissætningen på verdensmarkedet sker i dollars, og det er prisen på verdensmarkedet, som også bestemmer prisen på det korn, der handles internt i Europa. Vi har lige set Egypten importere hvede for omkring 200 dollar pr. ton. For få uger siden svarede det til 1380 kr. Nu svarer det til 1300 kr. En tønde (100 kg., red.) dansk korn er altså på få uger blevet 8 kr. mindre værd på grund af dollarens svækkelse,« påpeger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

Når dollarkursen falder 50 øre, reduceres værdien af en dansk gennemsnitshøst med omkring 900 mio. kr. Det er en bet for kornproducenterne, men dog positivt for de landmænd, der er afhængige af at indkøbe ekstra foder til deres dyr. De rammes til gengæld hårdt af det pres, dollarfaldet lægger på mælke- og svinepriserne.

Da dollaren i foråret steg til over 7 kr. betegnede Palle Jakobsen det som »den bedste nyhed, dansk landbrug har fået i 10 år«.

Spørgsmålet er, om de danske landmænd nu definitivt må opgive håbet om, at dollaren kan bidrage til at hjælpe erhvervet ud af krisen.

»Nej, bestemt ikke. Vi er vidne til en korrektion. På længere sigt peger de grundlæggende nøgletal stadig i retning af markante kursstigninger på dollar, fordi den amerikanske økonomi er i langt bedre form end den europæiske,« mener Palle Jakobsen. Agrocom, som rådgiver landmændene om udviklingen i blandt andet råvare- og valutamarkederne.

Det samme gør Agromarkets, og også her lyder vurderingen, at dollaren vil gøre comeback.

»Der er en vis risiko for, at dollarkursen vil falde yderligere til niveauet 6,10 - 6,20. Vi er dog fortsat overbeviste om, at den aktuelle svækkelse er et forbigående fænomen, som vil blive afløst af en markant styrkelse af dollaren. I løbet af et år eller halvandet er det realistisk, at dollarkursen når op i 8 kr.,« vurderer analytiker Hans Fink, AgroMarkets.

Han fremhæver, at amerikansk økonomi grundlæggende er langt stærkere end europæisk, hvilket peger i retning af en højere dollarkurs.

»Der er større tilpasningsevne i amerikansk økonomi. USA har en bedre demografi i kraft af en yngre befolkning. Samtidig har den amerikanske centralbank håndteret krisen hurtigt og slagkraftigt med en meget lempelig pengepolitik. I Europa har man tøvet i årevis, inden man blev enige om at lempe pengepolitikken. Blandt andet derfor er USA's økonomi relativt stærk, mens Europa fortsat hænger i bremsen. Det peger i retning af en stærkere dollar,« vurderer Hans Fink. Han tilføjer, at også tekniske analyser peger i retning af, at dollarkursen de kommende år vil nå op i nærheden af 8 kr.

Sker det, kan de danske landmænd måske alligevel gøre sig håb om en tur i det dollargrin, som tidligere i år holdt og lokkede ude på vejen, men accelererede væk i en støvsky, inden nogen nåede at sætte sig ind.