Det danske børsmarked er »katastrofalt« stille og får baghjul af udlandet

Rundtosset bliver man ikke af at læse listen over nye danske børsnoteringer i årets første seks måneder.

Faktisk er der kun Novo Nordisk-selskabet NNIT at bemærke, da dette indtog børsen i slutningen af marts. Investorerne kastede sig over it-selskabet, som var det en Kähler-vase i limited edition, men nye børsmedlemmer er i hovedreglen et meget sjældent syn.

Sammenlignet med resten af Europa er der larmende tavshed på det danske børsmarked, viser en ny analyse fra revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden PwC, der kalder situationen »ærgerlig.« Danske virksomheder går glip af en finansieringskilde, der kan være med til at sikre vækst, siger partner i PwC Jens Otto Damgaard.

Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, går skridtet videre og bruger ordet »katastrofalt« om de seneste års børstørke herhjemme.

»Det viser en eklatant mangel på risikovillig kapital, som faktisk er lidt mærkelig. Forudsætningen for nye børsintroduktioner er, at investorer er klar til at tage imod nye selskaber. Det er de som oftest efter en længere periode med massive aktiestigninger – som vi jo netop har set de seneste år,« siger Per Hansen.

I 2. kvartal 2015 var der 121 europæiske børsintroduktioner til en værdi af i alt 110 mia. kr. Det er det næsthøjeste niveau i fem år - kun overgået af 2. kvartal 2014, der slog alle rekorder med 167 mia. kroner.

Samlet for første halvår blev der rejst 232 mia. kr. på de europæiske børser, hvilket er 8 pct. færre end i samme periode i fjor, ifølge analysen fra PwC.

Denne konkluderer samtidig, at antallet af børsintroduktioner i Europa ligger på et forholdsvis højt niveau, men at Danmark slet ikke er fulgt med. Over de seneste fem år har der ligefrem været et nettofald i antallet af danske børsselskaber, ifølge Per Hansen.

»Det skader dynamikken på markedet. Verden handler om innovation, om at komme videre og være en del af den udvikling, der sker. Situationen herhjemme gør, at København ikke bliver betragtet som en finansiel markedsplads, der er interessant at investere i,« siger han.

I vore nordiske nabolande Norge og Sverige har man langt større succes med at tiltrække nye børsmedlemmer. Alene i år har der været 52 børsnoteringer i Sverige, og mere skræmmende er det, at flere af de selskaber, der børsnoterer sig udenlands, er danske.

»Det er et tegn på, at noget slet ikke fungerer, som det skal,« siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening.

»Det er som om, at det hele er gået lidt i selvsving; at man automatisk tror, at tingene ikke kan lade sig gøre herhjemme. Der er et naturligt frafald på børsen, så der skal også nye selskaber til. Det nytter ikke med den børstørke, vi har set de senere år,« siger han.

Ifølge Dansk Aktionærforening er der vilje blandt private investorer til at investere i nye, små selskaber. Men det kræver, at vilkårene for privatinvestorer forbedres.

Et forslag herpå lyder, at man bør indføre en investeringssparekonto, der bliver beskattet til lavere sats efter svensk forbillede. Ordningen indebærer, at aktionærerne betaler aktieskat løbende, og at skattebetalingen er lavere end de op til 42 pct., der beregnes i Danmark.

I Sverige betales der højst 30 pct. af afkastet på aktier. Forslaget møder bl.a. opbakning fra DVCA, der repræsenterer danske venture- og kapitalfonde samt business angels.

»Vi har behov for, at det gennemgående bliver mere attraktivt at investere i aktier. En kritisk masse af børsnoteringer er afgørende, hvis man skal have en velfungerende børs,« siger adm. direktør Jannick Nytoft, DVCA.

Netop aktiebeskatningen er et varmt emne, når udfordringerne for det danske børsmarked skitseres. Danmark har en af verdens højeste beskatninger af aktier - op til 42 pct. – og det er dræbende for lysten til at købe aktier såvel som som virksomheders adgang til risikovillig kapital, mener Per Hansen fra Nordnet.

Han peger på, at lande som Finland (32 pct.), Sverige (30 pct.), Norge (28 pct.) og USA (19 pct.) har en væsentligt lavere beskatning af aktier.

De danske selskaber skal dog også kigge indad for at finde forklaringen på de meget få børsintroduktioner, lyder det fra flere sider.

»Når et mindre selskab vil børsnoteres, er der altid en sund skepsis, men vi har også haft for meget ral igennem. Med de rette cases kan man sagtens få investorer med,« siger Jens Møller Nielsen, Dansk Aktionærforening, der bakkes op af Per Hansen.

»Vi har set flere eksempler på selskaber, der ikke kunne få kapital i Danmark, valgte at børsnotere sig udenlands og siden har brækket nakken. Meget af det, der har været tilbudt den danske børs, har været af ringe kvalitet,« siger Per Hansen.

Hvis man for alvor vil have fut under nye børsintroduktioner herhjemme, kræver det også, at de større investorer - f.eks. pensionskasserne - kommer ind i kampen. Ifølge Per Hansen er den danske aktiekultur gennemsyret af, at man tænker mere i højden end drøjden.

»Investorer er mere optaget af, om de skal have flere Novo Nordisk-aktier, end om de skal kigge på nye aktier i mindre danske selskaber. De store investorer er blevet asset allocators uden for megen selskabsspecifik risiko. De investerer mere bredt i indeks,« siger han.

Aktiechef i ATP, Claus Wiinblad, siger til Børsen, at ATP er »særdeles interesseret« i små investeringer, såfremt pensionskassens ejerandel har en relevant størrelse.

Fondsbørsen i København, Nasdaq OMX, fremlagde i fjor en stribe forslag til, hvordan børsmarkedet herhjemme kan styrkes.