Vin skal lokke kunder ind i supermarkederne
Dagligvarekæder skruer op for markedsføringen og udbuddet af vin. Den varegruppe er blevet en vigtig del af konkurrencen.
Lokale fødevarer, friskbagt brød og kvalitetskød har de seneste par år været del af kampen mellem de danske dagligvarekæder. Det gælder fortsat, men samtidig satses nu også endnu mere på vin i supermarkeder og discountkæder.
En opgørelse fra konsulenthuset ICoCo viser, at vin i første halvår 2015 overhalede kolonialvarer i antal kampagner gennem tilbudsaviserne.


