Gruppesøgsmål mod Uber godkendt i USA
En domstol i Californien skal afgøre, om 160.000 chauffører hos taxi-app’en Uber har krav på status som fastansatte. Retssagen kan blive knald eller fald for store dele af deleøkonomien.
NEW YORK - Om chaufførtjenesten Uber kan nøjes med at hyre sine chauffører som freelancere i stedet for som faste ansatte skal nu afgøres ved retten i Californien.
Sagen mod Uber blev oprindeligt anlagt af fire Uber- chauffører, der var utilfredse med deres freelancestatus uden en ansats rettigheder, men nu har en dommer afgjort, at sagen kan køre som et gruppesøgsmål mod den hurtigt voksende taxi-app.
Det betyder, at afgørelsen skal gælde for alle de chauffører, der har kørt for selskabet siden 2009. I alt cirka 160.000 chauffører.
Ubers forretningsmodel bygger på, at deres chauffører ansættes som såkaldte ”contractors”, altså som freelancere, der arbejder, når der er kunder, og betales for de antal timer, de kører. Modsat en typisk hyrevognschauffør, der er ansat som almindelig fuldtidsmedarbejder med de goder og rettigheder, der følger med.
Hvis Uber bliver tvunget til at påtage sig de fulde omkostninger ved at ansætte sine chauffører på faste kontrakter, kan det svække modellen for en af de mest værdifulde tech-iværksætterselskaber og danne præcedens, der kan true lignende selskaber, der er bygget op om deleøkonomimodellen, lyder det fra eksperter.
Lønninger vil stige
Lønomkostningerne hos disse selskaber, der er afhængige af massevis af freelancere, vil stige med mellem 25 pct. og 40 pct., hvis de blev tvunget til at skifte fra at være en form for markedsplads til at være etablerede selskaber med fuldtidsansatte medarbejdere. Og det vil betyde døden for en lang række små selskaber.
Forskellen på en freelance og fastansat i denne sag er, hvorvidt chaufføren selv kan bestemme, hvad han laver og hvornår. Hvis Uber blander sig i arbejdsdetaljerne, så må forholdet anses at være et almindeligt arbejdsgiver og -tager forhold, og så skal chaufførerne ansættes på medarbejderkontrakt med dertilhørende vilkår, lyder det fra domstolen.
Det er nu op til Uber i den kommende retssag at modbevise, at chaufførerne egentlig indgår i et ansættelsesrelateret forhold.
Selv siger Uber i en pressemeddelelse, at dommerens beslutning »ikke kommer som en overraskelse«, og at selskabet sandsynligvis vil appellere.
Gruppesøgsmål er også på vej mod andre teknologiselskaber som Lyft, en konkurrerende taxi-app, Handy, en app til at finde rengøringshjælp, og Washio, en mobil tøjvask.
Truslen fra disse søgsmål, og risikoen for at blive dømt til at skulle betale høje omkostninger, har ifølge Financial Times allerede fået en række selskaber til at ændre praksis og ansætte folk på medarbejdervilkår. Det gælder eksempelvis leveringsservicetjenesterne Shyp og Instacart.
