Salg af byggematerialer giver flere penge på bundlinjen
Byggemarkederne, grossisterne og byggematerialeproducenterne er begyndt at tjene flere penge. De har optimeret forretningsgangene, mens offentlige investeringer som eksempelvis sygehusbyggerier holder hånden under markedet, fortæller branchefolk.
Handel med byggematerialer er en lidt bedre forretning end tidligere, men ingen pengemaskine. Sådan kan man kort opsummere 2014 for de virksomheder, der producerer eller sælger byggematerialer.
Ifølge en analyse foretaget af Dansk Aktie Analyse har de 50 største virksomheder i byggematerialebranchen oplevet vækst på knap 5 pct. i omsætningen og en fremgang…

