Ekspert om Parken-dommen: Det er ikke en storsejr for bagmandspolitiet - men det er en sejr

Man kan ånde lettet op i bagmandspolitiet efter dagens byretsdom i Parken-sagen, hvor tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard og tidligere adm. direktør Jørgen Glistrup har fået henholdsvis fire og seks måneders ubetinget fængsel. Selv om bagmandspolitiet krævede betydelig hårdere straffe, må det stadig betegnes som en sejr for politiet, der har tabt andre store sager om kursmanipulation.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Bergenser, partner i Bergenser Advokatfirma, der har fulgt sagerne om kursmanipulation.

»Kursmanipulationssagerne er meget vanskelige bevismæssigt for bagmandspolitiet. Derfor er det mere en sejr end et nederlag for bagmandspolitiet, selv om straffene ikke blev så hårde, som anklageren krævede,« siger Søren Bergenser, der understreger, at han endnu ikke har læst dommen.

Bagmandspolitiet kæmpede for, at de anklagede samtidig skulle have betydelige økonomiske straffe. Men her slap de anklagede billigt. Flemming Østergaard slipper for bøde trods anklagerens krav om at skulle tilbagebetale 15 mio. kr. Jørgen Glistrup skal tilbagebetale 20.000 kr. Og selskabet Parken, der stod over for en potentiel bøde på 50 mio. kr., slipper med at skulle betale 1 mio. kr.

»Selv om Flemming Østergaard slipper for økonomisk straf, så er det ekstremt ødelæggende for en erhvervsmand som ham at få en ubetinget frihedsstraf. Og selv om bagmandspolitiet procederede for strengere straffe, er det jo sjældent sådan, at man får fuldt medhold i strafudmålingen. Det er ikke en storsejr for bagmandspolitiet, men det er en sejr, fordi de får domsfældelse,« siger Søren Bergenser.

Bagmandspolitiet har tabt tre ud af fire sager om kursmanipulation i det såkaldte EBH-kompleks. Derfor har der været massivt pres på anklagerne op til dagens dom.

»Det havde været et forsmædeligt nederlag til bagmandspolitiet, hvis ingen af parterne var blevet dømt,« siger Søren Bergenser.

I to af EBH-sagerne fik bagmandspolitiet medhold i byretten, hvorefter der skete frifindelse i landsretten. Derfor er det også naturligt, at Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup har anket dagens byretsdom.

»Vi har set eksempler på, at der sker frifindelse i landsretten, efter der er sket domfældelse i byretten. Det er altid en konkret vurdering, så der er ingen automatik i det, men forsvaret vil helt sikkert hænge sin hat på, at man skal have tre juridiske dommere til at vurdere sagen i landsretten og ikke bare en, som det er tilfældet i byretten,« siger Søren Bergenser.