Fortsæt til indhold

Der findes optimister i minebranchen - men man skal grave dybt

Erhverv
Aktiefokus

FLSmidth-aktionærerne har set kunderne kæmpe med vedvarende nedtur i priserne på mineråvarer som jernmalm, kobber, og kul. Desuden har branchen i flere år været ramt af øget udbud kombineret med opbremsning i efterspørgslen på grund af lavere kinesisk vækst.

Mineselskaberne har derfor skåret og skåret i investeringerne i produktionsapparatet og senest var det Glencores tur til at lukke kobberproduktion.

Der findes dog enkelte optimister, herunder minegiganten Rio Tinto.

Rio Tintos kul- og kobberdivisionschef Jean-Sebastien Jacques udtaler, at han ser enkelte tegn på forbedringer i det kinesiske marked.

Samtidig forventer han en øget statslig stimulus, hvis Kinas vækst bremser yderligere op. Meldingerne fra Jean-Sebastien Jacques kom efter Glencores nedskæringer, hvilket specielt omfattede kobberdivisionen, og dermed står Jacques meldinger i kontrast til situationen i Glencore.

På konferencen i Singapore fastholder Jacques, at Rio Tinto har direkte indsigt i det kinesiske marked med sine aktiviteter i Det Indre Mongoliet, som er en selvstyrende region i Kina. Yderligere pointerer Jacques, at man typisk bruger kobberefterspørgslen som indikator for Kinas økonomi, og der er ingen dårligdomme at spore i Rio Tintos ordrebog for kobberaktiviteterne i regionen.

Generelt har kobberpriserne været faldende har ramt det laveste niveau i seks år.

Ifølge vurderingen fra Rio Tintoschef vil kobberproduktionen på globalt plan dog være i overskud de næste to til tre år, hvilket fortsat kan give svingende priser. Jean-Sebastien Jacques konkluderer, at den bedste strategi for Rio Tinto er at holde omkostningerne nede, selskabet kan tjene penge til investorerne, uanset prisen i markedet.

Artiklens emner
Rio Tinto
FLSmidth