Arla kan spænde ben for Coops hjælp til landmændene

Coops planer om at hjælpe de kriseramte danske mælkebønder med en særlig støttemælk bliver måske skudt ned af mejerigiganten Arla Foods.

Støttemælken skal produceres på et privat mejeri uden om Arla, men i praksis kan den indsamlede støtte kun distribueres ud til landmændene med hjælp fra mejeribrugets organisationer. Her sidder Arla med en bestemmende indflydelse og kan dermed vælte hele projektet.

Det kan ikke udelukkes, at Arla rent faktisk vil spænde ben for projektet, som mejerikoncernen er alt andet end begejstret for.

Arlas modvilje skyldes den måde, som Coop Danmarks støtteordning er udformet på. Coop har netop offentliggjort planerne om, at koncernens 1.200 butikker i løbet af oktober vil begynde at sælge en såkaldt støttemælk, som koster en krone ekstra. Mælken skal produceres på et privat mejeri, og de indsamlede penge bliver efterfølgende fordelt til de danske - og kun de danske - mælkeproducenter.

Derved adskiller Coops initiativ sig afgørende fra den støttemælk, som Rema 1000 lancerede for et par uger siden. Rema 1000 har hævet prisen på al dansk mælk, og sender de indsamlede penge til Arla, som distribuerer dem blandt sine andelshavere i Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg og Storbritannien.

Coop har ønsket at skabe en støttemælk, som forbrugerne kan vælge, hvis de ønsker at støtte de danske - og kun de danske - mælkeproducenter. Sådan et produkt kan Arla ikke levere, fordi mejerikoncernen er et andelsselskab, som udbetaler samme mælkepris til sine andelshavere i alle lande.

Det er derfor, Coops støttemælk skal produceres uden om Arla på lille mejeri Dybbækdal. Arla er alt andet end begejstret for den drejning, som støtten til mælkeproducenterne nu tager.

»Det er en forkert retning, hvis der laves nationale ordninger. Danske landmænd er bedst tjent med, at pengene fra støttemodellerne går gennem Arla, som også har aftaler med detailkæder i udlandet om støttemærker, der gavner alle Arlas landmænd - herunder de danske. Hvis danske kæder nu laver en suveræn dansk ordning, kan det få detailkæder i andre lande til at gå i samme retning,« siger Tomas Pietrangeli, direktør for Arla Foods Danmark.

Arla frygter altså, at Coops initiativ vil ”smitte” og inspirere andre detailkæder i ind- og udland til at lave lignende nationale støtteordninger målrettet de lokale landmænd. Effekten af disse ordninger vil blive forskellig mælkepris til landmænd i forskellige lande, og det kan ikke håndteres af et andelsselskab som Arla, der udbetaler samme mælkepris til alle sine ejere i syv forskellige, nordeuropæiske lande. Konsekvensen for Arla kan også blive tabt omsætning til andre mejerier, som eksempelvis et samarbejde her i landet mellem Coop og Dybbækdal.

Arla har imidlertid mulighed for at kvæle Coops støtte-initiativ, inden det nogensinde bliver til virkelighed. Forklaringen er, at Coop rent praktisk er afhængig af hjælp fra mejeribrugets organisationer, når pengene skal fordeles med et vist beløb pr. liter mælk, som de danske landmænd har leveret. Coop har derfor henvendt sig til mejeriernes fælles brancheforening og bedt om praktisk assistance.

»Vi har bedt Mejeriforeningen undersøge, om deres medlemsmejerier kan være behjælpelige med at returnere pengene til deres producenter ud fra deres leverede mælkemængde,« fortæller Jens Visholm, koncerndirektør i Coop Danmark.

Mejeriforeningen har endnu ikke reageret på denne henvendelse, men det er reelt også Arla, som kommer til at bestemme, hvad svaret bliver. Mejerigiganten dominerer helt brancheorganisationen og sidder på fire af seks bestyrelsesposter. Hos Arla afviser man foreløbig at forholde sig til, om man vil tillade Mejeriforeningen at assistere i Coops forsøg på at hjælpe de kriseramte landmænd.

På det sociale medie Twitter var Arlas og Coops informationsafdelinger onsdag i meget åbenhjertige meningsudvekslinger om initiativet. Og frustrationen hos Coops ledelse er nu tydelig:

»I bund og grund vil vi bare lave en simpel model, hvor alle danske konventionelle mælkeproducenter kan få del i støtten fra vores nye mælk. Hvis vi ikke kan få dette op at køre med alle branchens mejerier, så må vi levere alle pengene til de mejerier, som vil være med i løsningen om en fair dansk fordeling. Alternativt må vi droppe vores planer om at være brobygger mellem landbruget og forbrugerne i denne sag,« siger Jens Visholm, Coop.

Koncerndirektøren ønsker dog ikke at opgive projektet.

»Det er ikke vores ønske at droppe planerne, og det kan heller ikke være i land- og mejeribrugets interesse. Jeg er sikker på, at Mejeriforeningen vender positivt tilbage, når de har haft mulighed for at behandle vores forespørgsel,« mener Jens Visholm.

Langt størstedelen af pengene fra Coops støttemælk vil ende i lommerne hos Arlas danske andelshavere - simpelthen fordi de fleste danske mælkeproducenter er andelshavere i Arla.