Fortsæt til indhold

Vestager holder øje med telegiganter

EU's konkurrencekommisær, Margarethe Vestager, langer ud efter Europas telegiganter.

Erhverv
Ritzau Finans

Det sker, ovenpå at der de seneste to år har været en stigende tendens til virksomhedsovertagelser, der har reduceret det samlede antal af udbydere i Europa, hvilket igen har presset priserne på telefoni op.

Det skriver Financial Times.

I sidste uge var Margrethe Vestager blandt andet med til at sætte en stopper for fusionen af skandinaviske TeliaSonera og Telenor, og dermed formåede hun at afværge fusionen af de to største teleudbydere i Norden, som ellers tilsammen ville dominere markedet med en andel på 80 pct.

EU har tidligere været kendt som liberal i forbindelse med lignende sager i Tyskland, Østrig og Irland, hvor teleudbydere har haft held med at fusionere på trods af national regulativ modstand. Ifølge Financial Times består problemet delvist i, at de store overtagelser skaber et marked med begrænset adgang for nye virksomheder, hvilket forværrer konkurrencevilkårene betydeligt.

Margarethe Vestager burde ifølge Financial Times nu vende sit skeptiske øje mod Storbritannien, hvor CK Hutchisons planlagte fusion mellem netværket 3 og Telefonicas O2 tangerer i samme retning som sagen om TeliaSonera og Telenor.

Artiklens emner
Margrethe Vestager