Danske virksomheder kaster sig over korrupte lande
En stadigt større andel af den danske eksport går til markeder med korrupte metoder. Derfor bør virksomhederne på forhånd sørge for, at der er råd til at sige nej, lyder det fra DI.
Vi har en aftale, hvis I betaler os 10.000 dollars under bordet.
Sådan lyder det i flere og flere tilfælde, når danske virksomheder forsøger at transportere og sælge deres varer i udlandet. Nye tal, som interesseorganisationen DI har udarbejdet for Finans, viser, at mens 25 pct. af den danske eksport for 10 år siden gik til markeder med massive korruptionsproblemer, så er andelen steget til næsten 35 pct. i dag.
Det betyder, at virksomhederne i langt større skala end hidtil står over for at skulle håndtere krav om bestikkelse.
»Virksomhederne er nødt til at sørge for, at deres medarbejdere er klædt bedre på til at håndtere korruption, så de kan finde ud af at sige nej, når situationen opstår. De skal eksempelvis indregne mere tid til at få varerne gennem tolden, så de ikke føler sig tvunget til at betale for det,« siger Christine Jøker Lohmann, chefkonsulent hos DI.
Korruption fylder ganske enkelt meget mere i de lande og verdensdele, som Danmark i stigende grad eksporterer til. Eksempelvis Brasilien, Mexico, Rusland og Kina - for slet ikke at tale om Afrika, hvor en fjerdedel af deltagerne i DI's Virksomhedspanel oplever bestikkelse og korruption som et dagligt problem.
Det fremgår alt sammen af en ny rapport, som DI offentliggør fredag i samarbejde med CBS og Transparency International. De tre organisationer sætter samtidig fokus på emnet på en konference, hvor virksomhederne skal lære at tackle udfordringen bedst muligt.
Og der er skam nok at tage fat i, mener den danske afdelingsformand for Transparency International, Knut Gotfredsen.
»Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder fremover bliver mere udsatte for korruption og bestikkelse. Det er simpelthen et led i den måde, som samfund a la Irak er bygget op på,« siger han.
Det sidste skyldes ifølge en professor i interkulturel kommunikation, at vækstmarkederne er præget af social ulighed og skrøbelige institutioner.