Erhverv

Danske virksomheder kaster sig over korrupte lande

En stadigt større andel af den danske eksport går til markeder med korrupte metoder. Derfor bør virksomhederne på forhånd sørge for, at der er råd til at sige nej, lyder det fra DI.

Artiklens øverste billede
Penge under bordet er udpræget i de lande, som danske eksportvirksomheder begynder at føre sig frem i.

Vi har en aftale, hvis I betaler os 10.000 dollars under bordet.

Sådan lyder det i flere og flere tilfælde, når danske virksomheder forsøger at transportere og sælge deres varer i udlandet. Nye tal, som interesseorganisationen DI har udarbejdet for Finans, viser, at mens 25 pct. af den danske eksport for 10 år siden gik til markeder med massive korruptionsproblemer, så er andelen steget til næsten 35 pct. i dag.

Det betyder, at virksomhederne i langt større skala end hidtil står over for at skulle håndtere krav om bestikkelse.

»Virksomhederne er nødt til at sørge for, at deres medarbejdere er klædt bedre på til at håndtere korruption, så de kan finde ud af at sige nej, når situationen opstår. De skal eksempelvis indregne mere tid til at få varerne gennem tolden, så de ikke føler sig tvunget til at betale for det,« siger Christine Jøker Lohmann, chefkonsulent hos DI.

Korruption fylder ganske enkelt meget mere i de lande og verdensdele, som Danmark i stigende grad eksporterer til. Eksempelvis Brasilien, Mexico, Rusland og Kina - for slet ikke at tale om Afrika, hvor en fjerdedel af deltagerne i DI's Virksomhedspanel oplever bestikkelse og korruption som et dagligt problem.

Det fremgår alt sammen af en ny rapport, som DI offentliggør fredag i samarbejde med CBS og Transparency International. De tre organisationer sætter samtidig fokus på emnet på en konference, hvor virksomhederne skal lære at tackle udfordringen bedst muligt.

Og der er skam nok at tage fat i, mener den danske afdelingsformand for Transparency International, Knut Gotfredsen.

»Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder fremover bliver mere udsatte for korruption og bestikkelse. Det er simpelthen et led i den måde, som samfund a la Irak er bygget op på,« siger han.

Det sidste skyldes ifølge en professor i interkulturel kommunikation, at vækstmarkederne er præget af social ulighed og skrøbelige institutioner. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.