»Jeg blev aldrig spurgt, om jeg ville være direktør – sådan blev det bare«

Så snart man sætter fødderne på gårdpladsen hos Frede Andersen & Søn, der ligger ni km syd for Næstved, får man en hjertelig velkomst af Holly og Alfred. Den halvtykke, brune labrador og den fire måneder gamle bomuldshund følger trofast med ind i kontorbygningen.

»De er en del af kontoret. Vi synes, det er synd, at de er derhjemme. Folk kan godt lide, at de er her, og de kan også godt lide det,« fortæller Peter Andersen, der er adm. direktør for Frede Andersen & Søn. En vognmandsforretning, der i dag også udlejer containere, har egen grusgrav, kører med studenter og meget mere.

Lille Alfred er hans egen, mens Holly tilhører storbroren Lars Andersen, der er daglig leder og ansvarlig for kørselsafdelingen af virksomheden. Peter er den yngste i søskendeflokken på fire. Mens nr. tre er Berit Fischer, der står for faktureringen og administrationen i virksomheden. Den ældste, Kim Andersen, kører selv en af virksomhedens 42 lastbiler, og så driver han et landbrug ved siden af. Rollerne er helt klare, og det har de været siden 2009, hvor deres far, Hans Andersen, kaldte dem sammen og sagde, at nu ville han trække sig tilbage.

»Jeg ved det ikke, jeg har aldrig spurgt,« lyder svaret fra Peter Andersen på spørgsmål om, hvorfor det var ham – den yngste – der skulle være direktør som 25-årig.

»Jeg er den, der har den længste uddannelse inden for økonomi og ledelse. Ellers ved jeg faktisk ikke hvorfor. Det er aldrig noget, vi har talt om. Jeg blev aldrig spurgt, om jeg ville være direktør, sådan var det ligesom bare,« siger Peter Andersen, der er uddannet handelsøkonom og merkonom, om farens beslutning om at sætte ham i direktørstolen.

Hverken Peter eller hans to brødre har nogensinde været i tvivl om, at de skulle arbejde i virksomheden, der i 1903 blev stiftet af deres oldefar Lars Vilhelm Andersen. Kun søsteren Berit Fischer havde en plan om at lave noget andet, hun ville læse til dyrlæge. Men først skulle hun lige have et sabbatår i virksomheden, og her er hun endnu.

»Jeg ville gerne være direktør. Jeg har altid gerne ville en hel masse i virksomheden, og det har altid ligget i kortene, at jeg skulle være en del af det,« siger Peter Andersen.

Med direktørtitlen fulgte også forældrenes hus, som faren byggede, da han købte grunden, hvor Frede Andersen & Søn har ligget siden begyndelsen af 1990’erne.

»Det er fint nok at bo så tæt på arbejdet. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at bo lidt tættere på Næstved, især når jeg får børn en dag, og måske sker det også til den tid,« siger Peter Andersen om at bo side om side med sit arbejde.

Men han har aldrig kendt andet. Da han var barn, havde faren kontor i den ene ende af huset, og det virker meget naturligt at lade arbejde og hjem smelte sammen. Måske er det også forklaringen på, at han – ligesom en del af medarbejderne – går rundt på kontoret i strømpesokker.

At drive en familievirksomhed på fjerde generation er både en fordel og en udfordring, mener Peter Andersen.

»Der er nogle følelser i det. For ikke at sige at der er mange følelser. Det er jo mit kød og blod og så passer man mere på, hvilke beslutninger man tager. Det er jo også en familievirksomhed fra 1903, som gerne skulle blive ved med at eksistere. Så der ligger også et eller andet pres om, at jeg skal drive en god forretning. Eller en forventning. Jeg vil ikke sige, det er et pres. Det er nok nærmere en forventning,« siger Peter Andersen.

Da faren ud af det blå valgte at give virksomheden videre i 2009, lavede han et clean cut.

»Min far indså, at vi ikke kunne være flere om at bestemme. Derfor tog han beslutningen om at melde sig selv ud af ligningen. Jeg snakkede ikke med ham i tre måneder derefter. Han havde bygget en succesrig virksomhed op, og fra den ene dag til den anden skulle han ikke være en del af den, det skulle han lige bearbejde,« siger Peter Andersen om overdragelsen.

Og siden da har han faktisk helt blandet sig uden om, hvordan de tre søskende driver virksomheden og de 70 ansatte.

»Vi spørger ham til råds, ellers blander han sig ikke. Det eneste han kan finde på at kommentere er, hvis der holder lastbiler i gården midt på dagen,« siger Peter Andersen.

Og det gør der torsdag, hvor Finans besøger Frede Andersen & Søn. To lastbiler holder parkeret. Det er et syn, der gør lidt ondt på Peter Andersen. En chauffør har fri, mens den anden bil holder og venter på, at Peter Andersen får skaffet en mand mere. Faktisk kunne han godt bruge to ekstra chauffører, men kvalificeret arbejdskraft er ikke sådan lige til at finde, fortæller han.