Kritik af Rema blusser op igen: Er mælkepriserne et pr-stunt eller samfundsansvar?

Rema 1000 affyrede det første skud i en ny form for mælkekrig, da den norske kæde efter mange måneder med prisdrop på det hvide guld valgte at hæve prisen med 50 øre.

Det skete i august og blev af Rema 1000 præsenteret som den første del af et mere langsigtet forsøg på at holde liv i de hårdt prøvede danske mælkebønder. De 50 øre skulle nemlig gå ubeskåret til landmændene.

»Vi håber, at vores kunder også synes, at det er en god idé at være med til at sikre dansk mælk på hylderne, dansk mælkeproduktion og dermed en masse arbejdspladser,« lød det I pressemeddelelsen.

Tiltaget møder nu kritik fra direktøren for Forbrugerrådet Tænk, Lars Pram, som mener, at prisstigningen ligner mere et pr-stunt end en god gerning for landbruget.

»Rema 1000 har været med til at forhandle prisen for mælk helt ned, hvor det gør rigtig ondt på bønderne, for derefter at sætte prisen op over for forbrugerne under dække af bekymring for bøndernes ve og vel,« siger han.

Han kritiserer desuden, at de 50 øre ikke går ubeskåret til de 3.200 danske landmænd, men at overprisen desuden lander hos mælkebønder i eksempelvis Sverige, England og Tyskland, fordi Arla selv fordeler pengene sådan.

»En indsamling som denne, der sker gennem en generel prisstigning på et produkt, er med til at sløre den reelle pris og den reelle prissætning. Man bliver i tvivl om, hvad det egentlig er, man betaler for som forbruger. Vi går som forbrugerorganisation ind for, at der er fri og reel konkurrence også på priserne, for det gør, at man som forbruger kan afveje pris og kvalitet på den rigtige måde,« siger han.

Alt sammen er med til at skabe forvirring for forbrugerne, mener Lars Pram.

»Vi synes, det skal være et frit valg for den enkelte forbruger, om man vil støtte danske mælkebønder eller ej. Hvis Rema 1000 gerne ville samle ind til mælkebønderne, kunne de jo sætte en indsamlingsbøsse op nede ved kassen,« siger han.

Rema 1000 afviser, at prissætningen har været et marketingstunt. Ideen opstod over få dage og med ønske om at skabe en reel debat om prisniveauet, fortæller administrerende direktør Henrik Burkal.

»Det er trist, hvor mange kræfter der er gået til at diskutere hensigter og modeller frem for at diskutere det væsentligste. Ønsker vi fortsat mælkeproduktion i Danmark? Hvis ja, hvem kan så bidrage til det og hvordan? Forbrugere, detailhandlen, landbruget og politikerne,« siger han.

Da prisen på den billige mælk midt i august blev sat ned til alarmerende 4,50 kr., fulgte Rema 1000 straks trop. Konventionen i dagligvarekrigen er, at man aldrig må være dyrere på mælken, forklarer Henrik Burkal.

Den efterfølgende onsdag blev han ringet op af indkøbsdirektør Anders René Jensen, som havde fået en »vanvittig tanke«.

Prisen på mælk var den samme som 30 år tidligere, og kun 15 pct. af mælkebønderne tjente penge. Hvis fremtiden skulle byde på dansk mælk, måtte der gøres noget. Forslaget om at hæve prisen med 50 øre blev dagen efter til en pressemeddelelse. Den blev sluppet løs i medierne fredag, hvilket førte til både klapsalver og skudsalver fra forbrugerne.

»Der kan aldrig være tale om et PR-stunt, når det er en beslutning, som man træffer og gennemfører indenfor 24 timer, og hvor man som discountkæde vælger at sætte priserne op uden at vide, hvordan kunderne vil reagere på det,« siger Henrik Burkal.

Lars Pram fra Forbrugerrådet Tænk håber, at forbrugerne ude i butikkerne vil stille spørgsmål til Rema 1000’s generelle prisstigning på mælk.

»Helt grundlæggende synes jeg ikke, det er de danske forbrugere, der skal føre landbrugspolitik i dette her land eller for den sags skyld erhvervs- eller vækstpolitik. Det er der nogle andre, der tager sig af,« siger han.

Men måske skal forbrugerne vænne sig til konceptet. Ifølge detailekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia er det i hvert fald en stigende tendens, at supermarkedskæder nu markerer sig på politiske holdninger, hvor de før mest har markedsført sig på at have de laveste priser.

Det er især blevet aktuelt efter finanskrisen, hvor forbrugerne kigger mere op af pengepungen.

»Efter finanskrisen er vi begyndt at købe dyrere og bedre produkter, og supermarkederne er begyndt at slå sig mere op på holdninger og måske ikke så meget priser. Priserne er ikke nødvendigvis det mest attraktive parameter. Det er den gode handel, og den handler ikke kun om prisen, men også om kvalitet og holdninger,« siger hun og fortsætter:

»Rema 1000 gik f.eks. ind for stop af madspild, inden det blev rigtig populært, og Coop tog position I forhold til lokale varer.«

Personalet, butikkens renhed, sortiment og beliggenhed betyder mest, men hvis discountkæderne kan tilbyde det samme attraktive udvalg og den samme beliggenhed, kan markante holdninger være afgørende for, hvor forbrugerne søger hen, mener Dorte Wimmer.

»Holdningerne er bare taget på huset, men taget kan godt være afgørende for, hvor du lægger dine penge.«