Ceremonimesteren i Kongehuset: »Jeg kan kun toppræstere en gang i livet«

En topleder skal være til stede 24 timer i døgnet. Til gengæld skal han kun regne med en periode i sit liv med den form for ledelse.

Sådan har det i hvert fald været for den tidligere oberst Kim Kristensen, der har været chef for de danske styrker i Helmand i Afghanistan i 2007-2008 og i dag arbejder som kongehusets ceremonimester. Han blev i 2009 kåret til Årets Leder for sin præstation i Afghanistan.

Han mener, at en leder, der vil yde sit bedste, må give sig helt hen til opgaven og være tilgængelig i alle døgnets timer.

»Jeg ved godt, at der er nogen, der taler om balancen mellem fritid og arbejdsliv, men min oplevelse er, at lige netop når du skal toppræstere, så skal du have fokus fuldt rettet mod opgaven. Så er du på 24 timer i døgnet,« siger han.

En leder skal dog være klar over, at han formentlig kun kan præstere på det niveau en enkelt gang i sit liv. Det gælder også for topledere i erhvervslivet, vurderer Kim Kristensen, der har været ledelseskonsulent for op mod 100 virksomheder, kommuner og organisationer.

Kim Kristensen har selv været bevidst om, at han søgte mod en periode med fuld fokus på opgaven som leder. Een gang i sit liv skulle han toppræstere. Resten af tiden har været forberedelse og restitution.

»Jeg har været meget bevidst om, at jeg gik ind i en periode med chef ansvar for andre og måske endda i krig, og så var jeg på hele tiden. Men jeg vidste, at jeg kun skulle toppræstere en gang i mit liv,« siger Kim Kristensen.

Kim Kristensen peger på tiden i Afghanistan, som den periode, hvor han leverede sit bedste.

»Erhvervslivet sivebløder ledelsesmæssigt«

Kim Kristensen er gift og har to voksne børn. Da han var chef for de danske styrker i Afghanistan, fyldte hans yngste dreng 12 år.

»Så kan man spørge mig, hvorfor jeg bruger 24 timer i døgnet med min families accept? Det gjorde jeg, fordi, at jeg tog ansvaret for det dyrebareste i mange familier - en far, en mor, en søn, en datter. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at passe på dem, så jeg kan leve med mig selv resten af livet. For du skal kunne leve med dig selv resten af dit liv, og det betyder, at du i perioder må give dig selv 100 pct.,« siger han.

Kan man overføre det til det private erhvervsliv?

»Ja. Adm. direktører ved udmærket godt, hvad jeg mener, når jeg taler om 24-timers ledelse. Når jeg taler med dem, så er de godt klar over, at de også skal arbejde 24 timer i døgnet.«

Betyder det så, at de sidder for længe på topposterne?

»Jeg vil meget diplomatisk sige, at det må de jo selv om. Men jeg tror, at det er noget, som bestyrelserne er meget opmærksomme på. De holder øje med, om de topperformer. Der er nogle ledere, der kan give den gas og performe på bundlinjen i ret mange år.«

Hvad gør du, når du restituerer?

»Så har jeg ekstremt brug for ro omkring mig, og jeg vil helst ikke have forstyrrelser udefra. Jeg vælger bevidst perioder, hvor jobbet kører som det skal, og hvor jeg kan bruge fritiden på den allernærmeste familie. Jeg går helt ned i gear og udfører små sysler, så jeg kan stå og tænke tanker. Det er ikke så avanceret. Der er ingen speciel metode. Det er blot en bevidsthed om at finde ro.«

Er stillingen som ceremonimester et restitutionsjob?

»Efter Afghanistan er alt restitution. Det forstår andre, som har været i Afghanistan. Her bliver jeg ikke skudt på, mens jeg løser mine opgaver. Jeg behøver ikke at gå rundt og være konstant nervøs for om den næste opringning er om en, der er blevet skadet eller dræbt. Det job, som jeg har nu, er tæt på verdens bedste job. Jeg har en frihed til at komme med gode ideer og få rejserne planlagt i bund, så regentparret kan toppræstere, når Dronningen og Prinsgemalen er på. Ligesom i Afghanistan er jeg ansat til at bekymre mig. Jeg accepterer, at tingene ikke altid bliver, som jeg har planlagt, men jeg har dygtige medarbejdere til at få det hele til at fungere alligevel.«

Kan du ikke toppræstere en gang til?

»Nej. Det kan jeg ikke. Den præstation jeg lavede i Afghanistan æder dig op med hud og hår. Jeg var slidt og tabte 12 kilo, mens jeg var derude. Når du konstant har adrenalinen kørende i kroppen, konstant er bekymret, konstant er udsat for fare, involveret i både krigen og medierne i Danmark og samtidig skal træffe beslutninger, som gælder liv og død, så finder du ud af, at sådan en situation må du ikke lande i en gang til. Det kan min krop ganske enkelt ikke klare. Det vil være ødelæggende – i hvert fald for mig.«