Først lukket efter skimmelsvamp - ny skole ramt af kæmpe fugtskandale
En helt ny skole, der skulle erstatte skimmelsvampsramt forgænger, er bygget med de udskældte MgO-plader.
Byggeskandalen med MgO-plader rammer nybygget prestigeskole i Fredensborg, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Først lukkede politikerne en skole, fordi den havde fugt i kælderen og var fyldt med skimmelsvamp. Derefter byggede politikerne en ny skole til 135 millioner kroner, og den nåede at stå i to et halvt år, inden den blev ramt af en ny fugtskandale.

