»Det var et spørgsmål om overlevelse. Havde vi ikke solgt, var vi gået til grunde«
Holger Bagger-Sørensen er 3. generation i det tidligere Dandy i Vejle, der runder 100 år på mandag. Tyggegummikongen stod i spidsen for radikale forandringer og skabte rekordvækst, men måtte sælge ud af arvesølvet i 2002.
Holger Bagger-Sørensen, i Vejle kendt som Tyggegummikongen, står omgivet af vortesvin, antiloper og en halv giraf, der hænger ud fra væggen i forhallen.
»Min favorit er bøfler. Tidligt om morgen går du ned til vandhullet, når bøflerne har drukket vand, og så følger du bare sporene ind i bushen. Der føler du virkelig spændingen, for det kan være farlige…

