Erhverv

Tysk energigigant truer med at droppe danske investeringer

Energiselskabet E.ON smækker pengekassen i, hvis regeringen fortsætter sin "klima-slingrekurs", siger direktør

Artiklens øverste billede
Usikkerheden om de danske klimamålsætninger skaber et lige så usikkert investeringsklima i Danmark, mener det tyske energiselskab, E.ON.

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag ikke nævnte klimaet med et ord, sender den tyske private energikoncern E.ON en opsigtsvækkende hilsen til regeringen og det danske folketing.

Stop slingrekursen, eller vi smækker pengekassen i og stopper for nye investeringer i Danmark, lyder det fra selskabet ifølge Information.

Ifølge E.ON Danmarks direktør, Tore Harritshøj, er Danmarks klimamål "det pejlemærke, vi foretager vores investeringer efter som en del af Danmarks grønne omstilling".

- Usikkerheden om målene skaber et usikkert investeringsklima for virksomheder som os. Og uden stabile klimamålsætninger kan vi ikke forsvare flere investeringer i Danmarks grønne omstilling, siger han til Information.

Der er jo ikke mange lande, E.ON så kan investere i, hvis de vurderer, at Danmark har en slingrekurs

Formanden for Folketingets Energi- og Klimaudvalg, Thomas Danielsen (V)

E.ON, der har eksisteret i Danmark siden 2000 og i 2012 omsatte for 347 millioner kroner, har overtaget nettet af ladestationer til elbiler i Danmark.

Selskabet har desuden aktiviteter inden for dansk biogas samt i havvindmølleparken Rødsand II.

Konkret er energiselskabet utilfreds med, at regeringen har reduceret ambitionen om en 40 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020 til 37 procent.

Samtidig har regeringen ifølge E.ON gjort elbilernes fremtid usikker, når den har afvist at forlænge den tidligere regerings løfte om afgiftsfritagelse til og med 2016.

- Det er helt afgørende for investeringsklimaet i Danmark, at den nuværende regering holder fast i de eksisterende klimamålsætninger. Danmarks klima- og energipolitik må ikke blive en politisk kampplads. Det er den alt for vigtig til, siger Tore Harritshøj.

Formanden for Folketingets Energi- og Klimaudvalg, Thomas Danielsen (V), kalder det for "noget af en udmelding" fra E.ON.

- Der er jo ikke mange lande, E.ON så kan investere i, hvis de vurderer, at Danmark har en slingrekurs, siger han til Information og kalder beskyldningen "useriøs".

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.