Det startede i år 1366 og er nu verdens største bryggeri
Belgiske Interbrew er en succeshistorie uden lige blandt de internationale bryggerier. Der blevet grinet af det i starten. Men det er lang tid siden.
Hvordan i alverden er det kommet så vidt? At nogle belgiere reelt har skabt verdens største bryggeri. Ikke fordi de ikke kan brygge øl i Belgien. De er nærmest verdensmestre, og deres historie går tilbage til 1366.
AB Inbev's overtagelse af SABMiller for 685 mia. kr. er endestationen på en tour de force for belgiske Interbrew, der begyndte i 1988. Dengang fusionerede Brouwerij Artois - dannet i 1366 - med wallonske Piedboeuf og blev til Interbrew.
I nogle år rynkede flere af de store bryggerier på næsen af Interbrew og spåede dem reelt ikke mange chancer og så slet ikke, at de i slutspillet ville overtage verden.
Dengang var det god latin blandt de store, at man nærmest udelukkende satsede på sit eget mærke. Carlsberg på Carlsberg, Heineken på Heineken, Anhuser-Busch på Budweiser osv. Hos Interbrew var filosofien anderledes.
Langsomt købte man lokale mærker op og beholdt dem som sine små stjerner. Ikke noget med at neddrosle de lokale til fordel for eksempelvis Stella Artois, som Interbrew ejede. Den filosofi blev internationalt kaldt: »Go local, with the locals« og senere blot »Glocal« som en sammentrækning af at være globale lokalt.
Den strategi blev de andre bryggerier nødt til at efterligne i takt med Interbrews succes. Den første store internationale ekspansion begyndte for alvor i 1995 med købet af canadiske Labatt, og siden er det gået rasende stærkt.
I 2004 fusionerede Interbrew med brasilianske Ambev og dannede Inbev. I 2008 fusionerede Inbev med Anheuser-Busch, som blev til AB Inbev. Og nu har AB Inbev overtaget SABMiller. Det tog 27 år for Interbrew at blive verdens ubetinget største.
Måske vil nogle brasilianere, amerikanere og sydafrikanere sige, at de også ejer bryggeriet. Og det er hele hemmeligheden. Interbrew er og var ikke ejet af en fond eller pålagt andre snærende bånd. Hvis de overtagne ville forblive aktionærer, var de velkomne. Og det ville de fleste, fordi AB Inbev samtidig er verdens mest profitable bryggeri af de gigastore. Driftsmarginalen er 40 mod SABMillers 25.
Der er især to personer i spidsen for AB Inbev, der har drevet virksomheden fremad. Det er John Brock, der ledede selskabet frem til 2005, hvor den nuværende topchef Carlos Brito tog over.
Carlos Brito har drevet to af de største fusioner i bryggeriets historie igennem. Uanset hvor vidtløftige hans planer har været, har investorerne været klar. Han leverer altid og vil uden tvivl også gøre det i AB Inbev-SABMiller.
Men dette bliver sandsynligvis også endestationen for verdens største bryggeri med hensyn til opkøb. Med en samlet markedsandel på 30 pct. af verdensmarkedet for øl, vil det næppe kunne lade sig gøre at købe andet end småbidder hist og pist.
Tværtimod vil det nye selskab blive tvunget til frasalg i eksempelvis USA og Kina, hvor markedsandelen bliver for stor. Men belgierne, der drømte stort i 1988, er i hus.
