Fortsæt til indhold

Investeringsforeninger kan tabe milliarder på PFA-fusion

Bankpension er på vej til at blive opslugt af PFA, og formuen på 21 mia. kr. flytter med.

Erhverv
Ritzau Finans

Det kommer til at gøre ondt på en række investeringsforeninger, som i dag forvalter pengene, skriver Børsen.

- Alle de aftaler, vi har, kan i princippet opsiges fra dag til dag, siger Niels Erik Jakobsen, bestyrelsesformand i Bankpension, til avisen.

Bankens fem største kapitalforvaltere i Danmark er Bankinvest, Jyske Invest, Sparinvest, Nordea og Arbejdernes Landsbank

Hos Jyske Invest erkender man, at det kan komme til at gøre ondt, da Bankpension i dag udgør mellem 35 og 40 pct. af de 5,5 mia. kr., som Jyske Invest forvalter for institutionelle kunder.

- Det er klart, at så mister vi noget kapital under forvaltning, men det er ikke sådan, at vi lukker den del af forretningen. Det er ikke den eneste kunde i segmentet, siger Finn Beck, chef for fondsadministration i Jyske Invest, til Børsen.

PFA og Bankpension mangler blot myndighedernes godkendelse, før fusionen er en realitet. Det ventes at ske i 2016.

Artiklens emner
Arbejdernes Landsbank
Nordea