Erhverv

Armatur-arvinger lider nederlag i slagsmål med fondsbestyrelse

Erhvervsstyrelsen afviser at smide bestyrelsen for Verner Overgaards Familiefond på porten, som en gruppe efterkommere ellers havde krævet.

Artiklens øverste billede
Familievirksomheden Vola er kendt for dens Arne Jacobsen-designede armaturer. I de senere år har den fond, der tidligere var medejer af virksomheden, imidlertid også gjort Vola kendt for et usædvanligt slagsmål.

Bestyrelsen for den omstridte Verner Overgaards Familiefond har handlet helt, som den skulle, modsat hvad en gruppe efterkommere af fondsstifteren har hævdet.

Det er konklusionen hos Erhvervsstyrelsen, som har gennemgået sagen efter en klage fra flere arvinger til familieformuen.

»Styrelsen finder, at bestyrelsen varetager fondens formål og interesser, herunder sikrer en forsvarlig ledelse af fonden,« fremgår det af et brev til arvingerne, som Finans har fået aktindsigt i.

I sommer henvendte flere efterkommere af fondsstifter Verner Overgaard sig ellers til Erhvervsstyrelsen med krav om, at bestyrelsen skulle afsættes.

Det havde selvfølgelig været sjovere, hvis millionerne var rullet ind på kontoen lige pludselig

Rima Overgaard, efterkommer

Hele slagsmålet handler om den formue, der er skabt gennem den succesfulde armaturvirksomhed Vola i Horsens, som tidligere ejer Verner Overgaard efterlod i hænderne på bl.a. fonden.

Arvingerne anført af barnebarnet Rima Overgaard mente bl.a., at legatudbetalingerne fra fonden var for små.

Siden har sagen udviklet sig til også at handle om, hvorvidt bestyrelsen lever op til fondens formål, som bl.a. er at give legater til arvingerne. Bestyrelsen er nemlig begyndt at uddele legater til folk uden for familien Overgaard.

Det er der imidlertid fuld dækning for i vedtægterne samt i gamle dokumenter om stifter Verner Overgaards vilje, konkluderer Erhvervsstyrelsen.

Arvingerne tager afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen til efterretning.

»Det havde selvfølgelig været sjovere, hvis millionerne var rullet ind på kontoen lige pludselig,« siger Rima Overgaard, som har ført sagen på vegne af efterkommerne.

»Nu ved vi det, og det vil vi så lade være med at brokke os over,« siger hun.

Der er ingen jubel at spore hos den ellers så udskældte bestyrelse.

»Jeg har ikke andre kommentarer end, at jeg henholder mig til Erhvervsstyrelsens afgørelse,« siger bestyrelsesformand Otto Bisgaard.

Myndighederne har tidligere afsat bestyrelsen for fonden. Det skete, da det kom frem, at bestyrelsen havde været med til at sælge fondens aktier i Vola til stifterens to sønner. En retssag om aktiehandlerne er endnu uafklaret.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.