Danske virksomheder er sultne efter arbejdskraft

Det koster på omsætning og effektivitet, når den kvalificerede arbejdskraft ikke lander i ansøgningsbunkerne af sig selv. Det må flere danske virksomheder sande.

I Amesto Solutions, som leverer administrations-, økonomi- og logistiksystemer, har man de seneste par år haft et notorisk efterslæb, hvor man har manglet mellem tre og fem højtkvalificerede ansøgere. Det har betydet, at man har måttet udskyde opgaver hos eksisterende kunder med tre-fire måneder og sige nej til nye ordrer.

»Vi har opgaver, vi har været nødt til at sige nej til, fordi vi ikke har ressourcerne her og nu. Jeg er stensikker på, at der er nye kunder, der har valgt os fra, fordi de har hørt eller fået at vide, at vi ikke har kapaciteten,« siger direktør Erik Højbjerg, der i øjeblikket har problemer med at afsætte to ledige konsulentstillinger.

I Dansk Erhverv har 29 pct. af medlemmerne inden for det seneste halve år oplevet, at det var svært eller ikke muligt at få ansøgere med de rette kompetencer til en ledig stilling. Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt 443 virksomheder.

Blandt de virksomheder, der har haft problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere, svarer 34 pct., at de som konsekvens har tabt ordrer eller udskudt opgaver. Alternativet er at bruge ekstra ressourcer på at oplære mindre dygtige kandidater.

En undersøgelse, som Momentum har gennemført blandt jobcentercheferne i september, viser desuden, at mere end en tredjedel af kommunerne mangler arbejdskraft inden for flere end tre fagområder. I de resterende er der begyndende rekrutteringsproblemer inden for enkelte fagområder.

I servicebranchen er der bl.a. mangel på it-folk, chauffører, kokke, tjenere, salgsassistenter, opvaskere og rengøringsassistenter. Stillinger, som for en dels vedkommende uden videre kan besættes af ledige i kontanthjælps- og dagpengesystemet, mener markedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær.

Spørger man Dansk Erhverv, er løsningen derfor bl.a. at gøre incitamentet til at bevæge sig fra overførselsindkomst til et lavtlønnet job større. Den nuværende skitse til kontanthjælpsloft og dagpengeaftalen er ikke vidtgående nok til at afhjælpe problemet. I takt med at den danske økonomi har rystet krisen af sig og kravler ud af den nuværende situation med lav vækst og i takt med, at de store efterkrigsgenerationer forlader arbejdsmarkedet, bliver efterspørgslen på arbejdskraft næppe mindre

»Vi kan se, at der gemmer sig en stor arbejdskraftreserve i den erhvervsaktive alder i kontanthjælps- og dagpengesystemet. Den gode nyhed er, at det ikke er for sent at gøre noget ved det. Men vi skal helst ikke ende i en situation som 2008, da arbejdskraftmanglen var så stort et problem, at væksten ikke kunne fortsætte,« siger Peter Halkjær.

Han mener desuden, at jobcentrene også skal blive bedre til at formidle arbejdskraft.

»Undersøgelserne peger på, at der er et stort potentiale for at gøre det bedre, hvis man skal sige det pænt. Vi ser, at en meget lille del af virksomhederne samarbejder med jobcentrene i rekrutteringsprocessen, og mange af de virksomheder, der har samarbejdet med jobcentrene, siger, at de ikke vender tilbage igen,« siger han.