Fortsæt til indhold

Danfoss køber tyrkisk fjernvarmeselskab

Danfoss køber DAF Energy, som er førende på markedet for fjernvarme i Tyrkiet.

Erhverv

Industrikoncernen Danfoss vil styrke sin position i Tyrkiet, og derfor køber de nu det tyrkiske fjernevarmeselskab DAF Energy.

Det oplyser Danfoss tirsdag i en pressemeddelelse.

Danfoss påpeger, at opkøbet vil føre til bedre produktionsfaciliterer i Tyrkiet og styrke Danfoss' position i landet.

»Tyrkiet er et vigtigt og strategisk marked for Danfoss-koncernen med et stort potentiale for at vokse,« siger Lars Tveen, der er segmentpræsident for Danfoss' varmeforretning.

Danfoss køber i første omgang 60 pct. af aktierne i selskabet, som blev grundlagt i 2009 og i dag beskæftiger 55 medarbejdere. De resterende aktier overtager de i løbet af de næste år, og købet forventes at være helt afsluttet inden 2018. Købsprisen er ikke oplyst.

Artiklens emner
Fjernvarmeindustrien
Danfoss