Fortsæt til indhold

Dansk ingeniørkoncern vil sælge ud af forretningen

FLSmidth sætter en del af forretningen til salg for at ruste sig til fremtiden. Underskud efter tredje kvartal

Erhverv
Ritzau

Den danske ingeniørkoncern FLSmidth sætter sin en del af forretningen til salg som led i en proces, der skal sikre fremtiden for selskabet. Det skriver FLSmidth i regnskabet for tredje kvartal.

Det er den del af butikken, der tager sig af såkaldt bulkmaterialehåndtering. Oplysningen kommer efter et kvartal, hvor ordrerne voksede, men omsætning gik tilbage i forhold til samme periode sidste år, og bundlinjen var et underskud på 84 mio. kr.

- Tredje kvartals regnskab viser, at vi leverede et solidt resultat og sikrede en stærk ordreindgang på trods af en svær markedssituation, siger topchef Thomas Schultz i en kommentar til regnskabet.

- Desuden styrker vi forretningen yderligere ved at flytte vores drift- og vedligeholdelsesforretning (O&M) fra vores service division til vores cement division og ved at sætte vores bulkmaterialehåndteringsforretning til salg, tilføjer han.

FLSmidth henter flere ordrer hjem, selvom markedsforholdene er svære, skriver selskabet i regnskabet. 16 pct. flere ordrer kom i hus i tredje kvartal i år end samme periode sidste år.

Men samtidig falder omsætningen syv pct. til 4,6 mia. kr., og resultatet før skat blev 152 mio. kr. mod 314 mio. kr. samme periode sidste år.

Bundlinjen efter skat var et underskud på 84 mio. mod tidligere 215 mio.

Resultaterne i tredje kvartal er påvirket af de strategiske ændringer, skriver selskabet i regnskabet.

Artiklens emner
FLSmidth