Arla har milliardunderskud i Storbritannien

Arla-koncernens største og vigtigste datterselskab, Arla Foods Limited, har netop offentliggjort et regnskab, som udviser et dundrende underskud.

Arla Foods Limited, AFL, der omfatter størstedelen af Arlas aktiviteter i Storbritannien, har i 2014 haft et underskud før skat på 924 mio. kr. I 2013 havde AFL et underskud på 197 mio. kr. Udover disse underskud på driften har der været store underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere. Dette underskud skal Arla dække.

»Sidste halvdel af 2014 var en svær periode for alle i mejeribranchen - herunder Arla i UK. I detailhandlen i Storbritannien har der været en voldsom priskonkurrence på mælk. Discountkæderne er på fremmarch, og det presser priserne i hele markedet,« siger koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, der er ansvarlig for Arlas forretning i Storbritannien.

Peter Giørtz-Carlsen fortæller, at supermarkederne i Storbritannien - ganske som i Danmark - bruger lave mælkepriser til at trække kunder ind i butikkerne.

»Derfor ser vi fortsat utroligt lave priser på mælk i Storbritannien. Presset på priserne er ikke løjet af i 2015 - mælk sælges fortsat til alt for lave priser.«

Det har også påvirket indtjeningen i AFL negativt, at Arla i løbet af 2013 og 2014 har optaget flere tusinde britiske mælkeproducenter som andelshavere. Historisk har mejeriernes mælkeafregning til landmændene i Storbritannien været relativt lav og lavere end i eksempelvis Danmark.

Det blev der imidlertid ændret på, da de mange britiske mælkeproducenter blev andelshavere i Arla, hvor alle ejerne på tværs af landegrænse får den samme mælkeafregning.

»Underskuddet i 2014 hænger blandt andet sammen med, at vi det år optog de britiske landmænd som andelshavere. Fra det øjeblik de britiske landmænd blev andelshavere, skulle de have samme høje mælkepris, som resten af Arlas andelshavere fik på det tidspunkt,« forklarer Peter Giørtz-Carlsen.

Med andre ord har Arlas britiske datterselskab fra og med 2014 været nødt til at betale en væsentligt højere pris for det indkøbte råmælk, fordi leverandørerne har skiftet status til andelshavere.

I Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter betegner man konstruktionen som tåbelig.

»Det er klart, at Arla taber penge i Storbritannien, når man er nødt til at betale alt for meget for den mælk, man køber. Traditionelt har landmændene i Storbritannien altid fået en lavere mælkeafregning (bl.a. fordi de har lavere omkostninger, red.), men nu er der skabt en tåbelig konstruktion, som medfører, at Arla må betale de høje kontinentale priser for den mælk, de britiske landmænd leverer.  Systemet er selv sagt en kæmpe gevinst for de britiske landmænd, men taberne er blandt andet os - de danske landmænd, som nu skal være med til at finansiere et løft af mælkeprisen i Storbritannien,« siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Peter Giørtz-Carlsen fastholder dog, at Arla-koncernen samlet set tjener penge på aktiviteterne i Storbritannien, selv om det britiske datterselskab har haft store underskud.

»Arla Foods Limited sikrer, at Arla står meget stærkt i Storbritannien. Dermed er AFL med til at bane vejen for, at Arlas selskaber i blandt andet Danmark og Tyskland kan have en stor og lukrativ eksport til Storbritannien. Det er korrekt, at vi også kunne eksportere Lurpak til Storbritannien uden det britiske datterselskab, men i så fald ville det være en mindre eksport,«  siger Peter Giørtz-Carlsen.

Arla Foods Limited havde et underskud på 924 mio. kr. i 2014. Skabte samhandlen med det britiske datterselskab endnu større plusser andre steder i koncernen?

»I 2014 havde vi et lille plus - det svinger en del fra år til år. Lige nu bidrager aktiviteterne i Storbritannien positivt til mælkeafregningen til andelshaverne,« siger Peter Giørtz-Carlsen. Han ønsker ikke at oplyse, hvor stort et plus, der er tale om.

Arla Foods Limited har haft et stort underskud, men er med til at skabe store plusser andre steder i koncernen, fortæller du. Køber AFL ind til kunstigt høje priser hos andre Arla-selskaber for at flytte overskud til Danmark, hvor beskatningen er lempeligere (fordi moderselskabet er omfattet af de særlige danske regler for andelsbeskatning)?

»Nej, vi følger naturligvis de regler, der er for transferpricing. Vi gør ikke noget, vi ikke må. Samhandlen med Storbritannien skaber også indtjening i andre Arla-selskaber, men ikke en kunstig høj indtjening,« forsikrer Peter Giørtz-Carlsen.

I mælkeproducenternes forening lader man sig ikke berolige af forsikringerne om, at AFL trods det store underskud er en god forretning for den samlede Arla-koncern.

»Den forklaring har vi hørt på i 20 år. Arla har brugt en formue på at erobre den position, selskabet har i Storbritannien, og det er kun blevet værre, efter at de britiske landmænd er blevet andelshavere. Dels finansierer vi løftet af deres mælkepris, og dels har de betalt en meget lav pris for at blive optaget som fuldgyldige andelshavere. Deres indskud af egenkapital er langt lavere, end den egenkapital de gamle andelshavere gennem årtier har opbygget i selskabet,« påpeger Kjartan Poulsen.

Udover de seneste års store underskud på driften er Arlas britiske datterselskab belastet af en række gamle pensionsordninger i livrente. I disse ordninger, som omfatter flere tusinde britiske medarbejdere, er der registreret et underskud på 255 mio. kr. 2014. Samlet set er der et underskud på næsten 1,2 mia. kr. i ordningerne - dvs. at Arlas forpligtelser er 1,2 mia. kr. større end den nuværende værdi af de aktier, obligationer mm., der er placeret i ordningerne. Arla er forpligtet til at dække dette underskud med ekstraordinære indbetalinger over en længere årrække. Dette vil belaste Arlas egenkapital.

Pensionsordningerne er lukket for tilgang, men udgør alligevel en stor ubekendt for Arla. Det fremgår af regnskabet for AFL, at en forhøjelse af den gennemsnitlige levealder med et år vil øge Arlas forpligtelser med 353 mio. kr.