Vildt vejrfænomen kan blive guld værd for danske landmænd

Vejrfænomenet El Niño - drengebarnet - puster sig op og ser nu ud til at blive meget voldsomt de kommende måneder. Konsekvenserne kan blive katastrofale for millioner af mennesker i de lande, der rammes hårdest af tørker og oversvømmelser. Men efter alt at dømme vil det vilde vejr sikre de danske landmænd et plus på bundlinjen, fordi resultatet bliver stigende fødevarepriser.

»Vi har allerede set, at mælkepriserne er begyndt at stige på råvarebørserne, fordi El Niño har udløst en mindre tørke i New Zealand. Manglen på regn får produktion af græs til at falde, hvilket resulterer i lavere produktion af mælk og stigende priser,« forklarer råvareanalytiker Troels Schmidt fra Agrocura, der rådgiver landmænd om blandt andet råvarehandel.

World Meteorological Organization, WMO, har på en konference i New York netop opgraderet den forventede styrke af den El Niño, som har været under udvikling de seneste måneder.

WMO venter nu, at den aktuelle El Niño vil blive den voldsomste de seneste 15 år og blandt de tre voldsomste siden 1950. I perioder med El Niño er der en usædvanlig voldsom opvarmning af havet langs den sydamerikanske vestkyst. Det varme havvand påvirker hav- og atmosfærestrømme i Stillehavsområdet og udløser en kædereaktion af ændringer i vejret i form af tørker og oversvømmelser. El Niño kulminerer typisk i januar og påvirker blandt andet vejret i Sydamerika, Mellemamerika, Nordamerika, Det sydlige Afrika, Sydøstasien og Sydasien.

Ifølge WMO vil havtemperaturerne i den østlige del af Stillehavet de kommende måneder stige til mindst to grader over normalen, hvilket betyder, at den aktuelle El Niño er i samme vægtklasse som de voldsomme forgængere i årene 1972 - 1973, 1982 - 1983 og 1997 - 1998.

»Alvorlige tørker og ødelæggende oversvømmelser i troperne og subtroperne vil følge i kølvandet på denne El Niño, som er den stærkeste i mere end 15 år,« fastslår Michael Jarraud. Han er generalsekretær i WMO, der hører under FN.

El Niño er et naturligt vejrfænomen. Michael Jarraud understreger imidlertid, at ingen ved, hvilken effekt kombinationen af El Niño og de menneskeskabte klimaændringer vil udløse.

»Selv før den aktuelle El Niño gjorde sig gældende, var den globale overfladetemperatur rekordhøj. Nu skruer El Niño endnu mere op for varmen. El Niño og de menneskeskabte klimaændringer vil muligvis interagere og påvirke hinanden på måder, vi aldrig før har set,« siger Michael Jarraud.

Effekten af El Niño ses allerede i form af tørke og skovbrande i Sydøstasien. Også Mellemamerika er hårdt ramt af El Niño. Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, er op mod 80 pct. af dette års afgrøder som følge af El Niño gået tabt i lande som Guatemala, Honduras, Nicaragua og El Salvador.

På verdensplan skal høsten typisk stige med omkring 2 pct. årligt for at holde trit med forbrugsvæksten. I år med El Niño falder den globale majshøst typisk 2-3 pct., mens hvedeproduktionen falder omkring 2 pct. Også produktionen af ris falder moderat, mens produktionen af sojabønner stiger i år med El Niño.

Nu da det synes definitivt, at kloden de kommende måneder bliver ramt af en meget hård El Niño, er meteorologer og råvareanalytikere allerede begyndt at spekulere i det vejrfænomen, der meget ofte følger lige efter. Ingen kan med sikkerhed forudsige vejret, men det er veldokumenteret, at El Niño meget hyppigt efterfølges af det stik modsatte vejrfænomen La Niña - pigebarnet.

La Niña er en hurtig og voldsom nedkøling af Stillehavet, som udløser ekstremt vejr i form af kulde, oversvømmelser og tørke i forskellige verdensdele. For den globale landbrugsproduktion har La Niña endnu større effekt end El Niño. Eksempelvis falder den globale hvedeproduktion typisk 4-5 pct. i år med La Niña.

»Det er virkelig meget, og et så stort produktionsfald vil medføre betydelige prisstigninger. Landbrugsproduktionen i Danmark rammes ikke direkte af hverken El Niño eller La Niña. De danske kornproducenter kan derfor se frem til en betydelig økonomisk gevinst, hvis den globale kornproduktion falder som ventet, og priserne stiger. Kombinationen af de to vejrfænomener kan få meget stor betydning for fødevarepriserne i både 2016 og 2017,« vurderer Troels Schmidt.

For de landmænd, der har behov for at indkøbe korn til foderproduktion, kan der til gengæld være grund til at overveje at afdække behovet, inden eventuelle prisstigninger slår igennem.

Den globale høst var rekordstor i 2014 og ventes i år at blive næsten lige så stor. Det har resulteret i store lagre og pres på priserne. Den situation kan El Niño og La Niña ændre fuldstændig i løbet af 2016.