Fortsæt til indhold

Gigant-fusion sætter gang i amerikansk skattediskussion

Den nyligt gennemførte fusion mellem medicinalselskaberne Pfizer og Allergan, hvor det forventes at Pfizer i den forbindelse flytter sin adresse til Irland for at slippe billigere i skat, skaber ophedet debat om skatteregler i USA, hvor flere kalder på reformer.

Erhverv
Ritzau Finans

Det skriver New York Times.

Den nye fusion, der understreger, at selskaber kan slippe for amerikanske selskabsskat, men stadig have fordelen af at operere i USA er blevet fordømt af begge partier og kan muligvis sparke gang i mindre reformer på området, der ikke er blevet markant ændret siden Ronald Reagan sad i Det Hvide Hus.

Demokraterne og republikanerne har historisk set været og er forsåvidt stadig dybt uenige om skattepolitik, men der ser ud til at være skabt en form for erkendelse i begge lejre af, at det er muligt at finde fælles fodslag i tilfældet med skattehullet.

- Lad os stoppe den politiske armlægning og komme i gang med at udarbejde amerikanske skatteregler, der er bygget til vækst. En skattereform er en grundsten i vores vækst-agenda, udtaler demokraten Bob Brady, der er medlem af Repræsentanternes Hus.

Artiklens emner
Allergan
Pfizer