Fortsæt til indhold

Milliardhøst på Strøget – men Skat har ikke set en krone

Syv ejendomshandler på Strøget har tilsammen indbragt investorerne over 1,5 mia. kr., men skattebetalingen til den danske stat er udskudt på ubestemt tid. S kræver forklaring.

Skatteminister Karsten Lauritzen ønsker ikke at kommentere sagen om de milliardavancer på Strøget, hvor Skat til dato ikke har fået en eneste krone.
Erhverv

Mens internationale kapitalforvaltere høster kæmpegevinster på danske ejendomshandler, må statskassen i mange tilfælde vente på ubestemt tid med at indkassere skatten. I syv ejendomshandler på Strøget i København, hvor der tilsammen er tjent mere end 1,5 mia. kr., har Skat endnu ikke set en krone. Det viser Finans’ kortlægning af ejendomshandler på Strøget.

Den manglende skattebetaling skyldes, at især udenlandske investorer i mange tilfælde ikke sælger selve ejendommen. De sælger i stedet det selskab, som ejendommen er pakket ind i. Derved sælger man aktier i stedet for ejendommen, og på den måde kan man udskyde skattebetalingen i årevis.

Dertil kommer, at de danske politikere har valgt at lade investorerne afskrive 4 pct. om året på butiksejendomme. Det betyder reelt, at investorerne slipper for at betale skat på en stor del af de årlige lejeindtægter.

Alt i alt har staten flere hundrede millioner kroner ude at svømme i udskudt skat alene fra ejendomsgevinsterne på Strøget. Der er ikke noget ulovligt i at udskyde skattebetalingerne, men som reglerne er skruet sammen, kommer den danske stat til at løbe en stor økonomisk risiko, påpeger en ekspert.

»Det farlige ved at give en skatteudskydelse er, at man ikke kan være sikker på, at pengene kommer i kassen. Der er mange, der er gået konkurs under finanskrisen, og hvor pengene derfor ikke kom i kassen. Der løber man en risiko set med samfundets øjne,« siger Torben Bagge, der er advokat og partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Han mener, at det giver mening, at man kan udskyde skatten, når man sælger ejendommene via selskaber, men ifølge ham bør man diskutere, om butiksejendommene skal have fordel af de årlige afskrivninger. På boligejendomme og kontorejendomme har man f.eks. ikke mulighed for at afskrive.

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at kommentere sagen. Skatteministeriet oplyser, at reglerne om afskrivninger er indført, fordi man i sin tid vurderede, at der er et ekstra stort slid på butiksejendomme. Ministeriet har dog ingen dokumentation for, at det rent faktisk forholder sig sådan.

Socialdemokraterenes skatteordfører Jesper Petersen vil bede skatteministeren om en redegørelse.

Socialdemokaternes skatteordfører Jesper Petersen frygter, at staten løber for stor en risiko ved at lade ejendomsinvestorerne udskyde skattebetalingerne i årevis. Han vil tvinge ministeren på banen.

»Jeg vil nu bede Skatteministeren om at redegøre for regelsættet og årsagerne til de forskellige skattemæssige vilkår på forskellige typer af ejendomme. Det kunne også være interessant at få opgjort omfanget af de udskudte skatter i ejendoms- og selskabskonstruktioner som disse,« siger Jesper Petersen.

Artiklens emner