Fortsæt til indhold

Kendte ølmærker kan skifte hænder i stor ølfusion

En gigantisk fusion i bryggeribranchen kan måske gå mere glat, hvis kendte ølmærker kommer i spil.

Erhverv
Ritzau Finans

Bryggerigiganten AB Inbevs planlægger angiveligt salg af de globale ølmærker som Peroni og Grolsch, som det overtager med købet af SABMiller, for at gøre det gigantiske opkøb for omkring 108 mia. dollar spiseligt for det europæiske konkurrencemyndigheder.

Det skriver Wall Street Journal med reference til en unavngiven person person med kendskab til forholdet. Grolsch er hollandsk og blev etableret helt tilbage i 1615. Siden 2008 har det dog været ejet af SABMiller. Peroni har italienske rødder, der strækker sig tilbage til 1846.

På det amerikanske marked er det MillerCoors, der har rettighederne til Peroni og Grolsch, og det vil et ABInbev-salg af mærkerne ikke ændre på. Analytikerne hos Susquehanne Financial Grop havde ifølge Wall Street Journal ventet, at AB Inbev ville adressere konkurrencemyndighedernes bekymringer ved at sælge lokale mærker - og altså ikke globale mærker som Peroni og Grolsch.

Men et salg af de to nævnte globale mærker kan hurtigt dæmpe myndighedernes bekymringer og samtidig hjælpe med at reducere den gæld på 75 mia. dollar, som købet af SABMiller fører med sig for AB Inbev.

Wall Street Journal skriver endvidere, at AB Inbev ifølge folk med kendskab til opkøbet, er mere interesseret i geografier og de lokale mærker, som SABmiller råder over, end dets globale mærker. SABMiller har blandt andet stærke positioner i Afrika og Latinamerikanske markeder som Columbia og Peru, hvilket kan give AB Inbev adgang til nye markeder, hvor det så for et bedre fundament til at sælge øl som Budweiser, Stella og Corana.

Artiklens emner
SABMiller
Anheuser-Busch InBev