Østjydsk Bank får to nye storaktionærer
Østjydsk Bank har fået to nye storaktionærer i forbindelse med den igangværende emission.
Søren Rasmussen fra Mariager, blandt andet via selskabet Frandsbjerg Invest, og Jens Rasmussen fra Hobro, som ejer Energytech Industries, har begge anskaffet så mange aktier, at de nu ejer mere end 5 pct. af kapitalen i Østjydsk Bank.
Det fortæller banken i en meddelelse til fondsbørsen fredag middag.
Ritzau Finans